Stærk stemme til gratis reparation

Stærk stemme til gratis reparation

Hvad er de nuværende største udfordringer for den uafhængige reservedelshandel i Østrig?

Jeg synes, den uafhængige delehandel er ligesom mange andre, der er aktive i mobilitetssektoren, fordi den er i en transformationsfase. Vi skal forberede os på en større sameksistens af forskellige drivkoncepter. Samtidig udvikler køretøjer sig i stigende grad til rullende, netværksforbundne datacentre, uanset drevkonceptet, hvilket betyder, at emnerne data og digitalisering bliver stadig vigtigere. Fremtidens mobilitetsmarked rummer adskillige muligheder for det uafhængige reparationsmarked, men også risici - frem for alt den stadig mere mærkbare tendens hos bilfabrikanter i retning af markedsisolering. At imødegå denne tendens er den største udfordring.

Hvordan kan Sammenslutningen af ​​Uafhængige Reservedelsforhandlere støtte sine medlemmer?

VFT blev grundlagt for mere end 30 år siden som en sammenslutning af uafhængige forhandlere af autodele og har siden gradvist åbnet op for medlemmer fra andre markedssegmenter. Vores medlemmer omfatter i dag også producenter af reservedele til eftermarkedet, uafhængige værksteder og uafhængige IT- og dataleverandører til bilindustrien. De typiske virksomhedsstørrelser spænder fra lokalt opererende små virksomheder til mellemstore virksomheder, der opererer nationalt eller på tværs af grænser. Heraf kan du allerede se: Det uafhængige reparationsmarked er stærkt fragmenteret og skaber en høj grad af konkurrence på markedet for bilreparationer. Men hvis man sammenligner den uafhængige reparationssektor med dens modstykke, det vil sige netværkene af de velorganiserede, globalt aktive bilvirksomheder, viser fragmenteringen af ​​den uafhængige reparationssektor sig også at være et svagt punkt. Det er her, VFT starter sit arbejde. Som en interessegruppe for den uafhængige reparationssektor er vi forpligtet til fair konkurrencevilkår på automotive eftermarkedet. Det er derfor, vores handlinger og handlinger har ét centralt mål: at skabe lige vilkår, det vil sige lige startbetingelser, for producentnetværk og uafhængige virksomheder.

Hvad jeg mener med det: Hvis jeg vil have succes med min virksomhed, er jeg nødt til at gøre noget bedre end mine konkurrenter – det være sig kvaliteten af ​​service, kundeservice eller omkostninger eller pris. Effektiv konkurrence er derfor utrolig vigtig set fra forbrugerens perspektiv. Konkurrence kan dog kun fungere, hvis jeg som selvstændig virksomhed har samme generelle betingelser som en, der er afhængig af sin køretøjsproducent. Et godt eksempel er gruppefritagelsesforordningen for motorkøretøjer, som har været gældende i mere end ti år, og som vi har kæmpet for at få indført sammen med vores europæiske partnerforeninger. Det er en af ​​de væsentlige hjørnesten, der skal sikre fair konkurrence mellem bilfabrikanternes tilbud og tilbuddene fra den uafhængige reparationssektor. Motorkøretøjs GVO er lige så vigtig for de mange uafhængige virksomheder med deres tusindvis af ansatte, som den er for deres titusindvis af millioner af kunder. På den baggrund er forlængelsen af ​​BER med fem år frem til 2028, som EU-Kommissionen har annonceret, grundlæggende positiv. Som VFT er vi dog forpligtet til at tilpasse de medfølgende regler til den aktuelle teknologiske tilstand (søgeord: datatilgængelighed), samt til visse udviklinger på markedet, der strider mod ideen om motorkøretøjs-GMO (nøgleord: monopoldele, der kun sælges af bilproducenter via deres egne netværk). Derudover er det efter vores opfattelse også nødvendigt at skærpe reglerne om gyldigheden af ​​producentens garanti for vedligeholdelse og service i henhold til producentens specifikationer.

Hvilke mål har du formuleret for dig selv som formand for VFT?

Succes er vigtigt for mig. Jeg har succes for VFT, når jeg sammen med mine kolleger i bestyrelsen, vores medlemmer, samarbejdspartnere og deres kunder formår at give en stemme, der bliver hørt. En stemme til det uafhængige reparationsmarked, der siger: Vi er vigtige spillere på markedet, og vi er mange. Vi betaler skat med vores arbejde, og vi skaber og fastholder arbejdspladser. Vi viger heller ikke tilbage for nye udfordringer. Men det, vi ønsker, er fair rammebetingelser. I løbet af de seneste fire år har Walter Birner som formand givet et vigtigt skub til den uafhængige reparationssektor, herunder at åbne VFT for nye markedssegmenter, og har med succes sat en masse ting i gang, som jeg nu kan bygge videre på sammen med mine kolleger. Fra foreningens perspektiv ønsker jeg at sætte VFT på et endnu bredere grundlag sammen med mit bestyrelsesteam - det er Walter Birner, Thomas Hermanky, Klaus Hölbling, Jörg Neimcke, Georg Ringseis og Roland Zacha - og vores generalsekretær - Wilfried Stöckl - og overbevise endnu flere virksomheder om vigtigheden af ​​dette projekt. Med hver ny partner og hvert medlem, der er personligt og indholdsmæssigt engageret, bliver vi stærkere – og dermed vores stemme højere.

Hvad er den nuværende situation med forsyningskæderne - i hvilke segmenter er der stadig problemer med genbestilling?

Meget anderledes. I mange segmenter fungerer forsyningskæderne fuldstændig gnidningsfrit. Men der er også enkelte områder, hvor det endnu ikke er helt tilfældet. Den store fordel ved uafhængig reservedelshandel og uafhængige værksteder har altid været deres fleksibilitet og robusthed. Vi nyder også godt af det gode samarbejde med deleproducenterne.

I hvilket omfang er adgangen til producentens data påkrævet til reparations- og servicearbejde i øjeblikket begrænset for uafhængige virksomheder?

Elektronisk opgraderede køretøjer bliver også mere og mere vigtige for det uafhængige reparationsmarked. Når alt kommer til alt, bliver hver anden bil over fire år serviceret, vedligeholdt og repareret på det uafhængige reparationsmarked. Det betyder, at ukompliceret, hurtig og solid køretøjsdiagnostik og fuldstændig tilgængelighed og adgang til reparations- og vedligeholdelsesdata - samt reservedele - bliver stadig vigtigere for at kunne drive en virksomhed effektivt og økonomisk. I praksis står uafhængige værksteder, uafhængige reservedelsforhandlere, automobil-it-serviceudbydere og mange reservedelsproducenter over for betydelige forhindringer. Imidlertid tjener tekniske fremskridt ofte som et middel til at begrænse adgangen til teknisk information; blot to eksempler: Vi ser i stigende grad OEM-aktiveringskoder på køretøjsdele, som er knyttet til reservedele - normalt som en QR-kode - og ikke videregives til uafhængige markedsdeltagere. Hvis disse QR-koder for eksempel ikke kan læses af multibrand-diagnoseapparater, kan disse dele ikke aktiveres via disse enheder. Dette er et forsøg på at gøre det vanskeligere eller endda forhindre montering af reservedele fra det frie marked. Eller lad os tage et køretøjs funktioner. Fabrikantens netværk kan nemt få adgang til køretøjsinstallations- og konfigurationsfunktioner. Disse oplysninger stilles generelt ikke til rådighed for uafhængige markedsdeltagere.

Og disse var blot eksempler på statiske køretøjsdata. Situationen er ikke anderledes med dynamiske køretøjsdata, dvs. dem, der genereres i realtid ved brug af køretøjet. Den eneste, der har adgang til dette, er køretøjsproducenten. Og de kan helt efter eget skøn bestemme, om de videregiver data, til hvem, hvornår og i hvilken form de videregiver dem. På dette grundlag fungerer konkurrencen simpelthen ikke.

Hvordan skal ubegrænset dataadgang gøres mulig for uafhængige værksteder i fremtiden?

Den ønskede europæiske datalovgivning sætter her den grundlæggende retning. Formålet med dataloven er at give brugerne større kontrol over deres data. Det betyder, at brugere skal kunne få adgang til de data, som de genererer ved brug af produkter eller relaterede tjenester. Samtidig bør brugerne også have mulighed for at overføre disse dataadgangsrettigheder til en tredjepartsudbyder efter eget valg. En bruger i datalovens forstand er den person eller virksomhed, der ejer, leaser eller udlejer produktet eller bruger en service. En væsentlig effekt: Dette vil for eksempel skabe grundlag for, at brugerne kan træffe en fri beslutning, uafhængig af produktproducenten, med hensyn til valg af (digitale) reparations- eller vedligeholdelsesudbydere.

Brugerne ville dog ikke have nogen af ​​de nye rettigheder, hvis adgangen til deres data blev vanskeliggjort. Derfor er producenter af produkter eller udbydere af tjenester forpligtet til at gøre dataene gennemsigtige og let tilgængelige. Samtidig er producenter og udbydere også begrænset med hensyn til overvågning af brugerens eller tredjeparters aktiviteter. Forslaget til en datalov, der blev præsenteret sidste år, er et vigtigt første skridt for en stærk europæisk dataøkonomi, der sætter brugeren i centrum. Set fra det frie køretøjsmarkeds perspektiv er én ting også sikkert: En generel datalov alene er ikke nok. I øjeblikket er det kun køretøjsproducenter, der har privilegeret adgang til data på grund af det tekniske design af de systemer, der er installeret i køretøjerne. Dette giver bilfabrikanterne en dominerende stilling og en konkurrencefordel - med de tilsvarende negative konsekvenser: Europæiske forbrugere og virksomheder fratages et større udvalg af innovative og overkommelige mobilitets- og eftermonteringstjenester. Derfor har køretøjssektoren brug for sektorspecifik lovgivning. EU-Kommissionen – og Østrig i særdeleshed – er nu presserende forpligtet til at handle.

Hvilke tiltag kan efter din mening sikre uafhængige virksomheders overlevelse i fremtiden?

Alt sammen tiltag, der bidrager til fair konkurrence på det automotive eftermarked. Fair konkurrence betyder: lige startbetingelser for producentnetværk og uafhængige virksomheder. Talrige vigtige områder, hvor foranstaltninger er nødvendige for at skabe lige vilkår, er allerede blevet nævnt.

Ifølge prognoser vil mængden af ​​reservedelshandel skrumpe i løbet af de næste ti år – hvor meget forventer du?

På vores seneste VFT branchemøde, som fandt sted i slutningen af ​​januar, undersøgte vi netop disse spørgsmål sammen med deltagerne. Managementrådgivningen Roland Berger har i en nylig undersøgelse fremlagt tal herom og præsenteret det for os: Grundlæggende kan det antages, at behovet for "traditionelle" reservedele til batterielektriske køretøjer i gennemsnit er 30 procent lavere end for køretøjer med forbrændingsmotorer. I de kommende år vil lidt af dette dog kunne mærkes på eftermarkedet. Fra nutidens perspektiv vil forbrændingsmotorer være i drift indtil slutningen af ​​2040'erne, men andelen af ​​elbiler vil gradvist stige. I 2040 forventes efterspørgslen på reservedele at falde med mellem 13 og 17 procent. Dette fald forventes delvist at blive afbødet af behovet for specifikke reservedele til elektriske batterikøretøjer. Estimatet for den europæiske markedsvolumen i 2040 for sådanne dele - især drivbatterier, elektriske motorer og kraftelektronik - er op til syv milliarder euro

Hvilke politiske rammebetingelser vil efter din mening være ønskelige for at sikre fri handel med dele i fremtiden?

Vi opererer på et europæisk indre marked. Derfor er de økonomisk-politiske rammer i EU afgørende. En af den nuværende EU-kommissions økonomiske prioriteter er at fjerne uligheder. Målet passer efter min mening. Hvad vil jeg? At dette mål forfølges mere konsekvent.

Kommer der nogle datoer i år for beslutninger, der påvirker fremtiden for reservedelshandelen i Østrig og EU?

Også her spiller EU og dets institutioner – og frem for alt Kommissionen – en vigtig rolle. Der er dog ikke længe til næste europaparlamentsvalg. Dette er planlagt til foråret 2024. Når EU-Kommissionen fastsætter sin arbejdsbyrde for denne valgperiode. For eksempel, hvis den sektorspecifikke datalov eller den nye version af designdirektivet rent faktisk er opfyldt, vil vi se beslutninger, der ikke kun påvirker fremtiden for den uafhængige reservedelshandel, men for hele den uafhængige reparationssektor og dermed i sidste ende også fremtiden for køretøjsbrugere i Østrig og Europa.