Test Suzuki V-Strom 650 - Lidt det hele

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am und aktualisiert am

Suzuki V-Strom 650 er en ekstremt populær motorcykel. Ikke for høj, ikke for tung, ikke for dyr, ikke for stærk. Lyder fantastisk. Derfor greb jeg den gule Sport Adventure Tourer – som japanerne klassificerer dem – og tog den med til det blidt bakkede Weinviertel. Jeg indser hurtigt: det er ikke en brænder, det er ikke en sedan, det er ikke en enduro. Hun er en farverig blanding, lidt af hvert og meget villig til at gå på kompromis. Og måske endda for villig til at gå på kompromis, for til sidst melder spørgsmålet sig: Hvad er hun egentlig? 

Die Suzuki V-Strom 650 ist ein äußert beliebtes Motorrad. Nicht zu hoch, nicht zu schwer, nicht zu teuer, nicht zu stark. Klingt super. Darum habe ich mir den gelben Sport Adventure Tourer - wie sie die Japaner klassifizieren - geschnappt und ins sanft behügelte Weinviertel entführt. Schnell wird mir klar: Sie ist kein Brenner, sie ist keine Sänfte, sie ist keine Enduro. Sie ist eine bunte Mischung, von allem etwas und sehr kompromissbereit. Und vielleicht sogar zu kompromissbereit, denn am Ende stellt sich die Frage: Was ist sie denn nun wirklich? 
Suzuki V-Strom 650 er en ekstremt populær motorcykel. Ikke for høj, ikke for tung, ikke for dyr, ikke for stærk. Lyder fantastisk. Derfor greb jeg den gule Sport Adventure Tourer – som japanerne klassificerer dem – og tog den med til det blidt bakkede Weinviertel. Jeg indser hurtigt: det er ikke en brænder, det er ikke en sedan, det er ikke en enduro. Hun er en farverig blanding, lidt af hvert og meget villig til at gå på kompromis. Og måske endda for villig til at gå på kompromis, for til sidst melder spørgsmålet sig: Hvad er hun egentlig? 

Test Suzuki V-Strom 650 - Lidt det hele

© Erich Reismann
© Erich Reismann
© Erich Reismann
© Erich Reismann
© Erich Reismann
© Erich Reismann
© Erich Reismann
© Erich Reismann
© Erich Reismann
© Erich Reismann
© Erich Reismann
© Erich Reismann
© Erich Reismann
© Erich Reismann
© Erich Reismann
© Erich Reismann
© Erich Reismann
© Erich Reismann

ergonomi

Den lille V-Strom ser ikke kun behagelig ud, den er også komfortabel. Når man sidder på den, mærker man, at man skal række frem til det smalle, høje styr lidt længere, end man troede. Sadlen er perfekt formet - ikke for blød, ikke for hård og med et skridt mod pillion, der giver fin støtte ved tryk. På trods af mine 1,85 meter og ret lange storkeben kan jeg næsten ikke komme på jorden med mine såler (sædehøjde 830 mm). Fodpindene er præcis, hvor du ville forvente dem. Det er nemt at køre mens du holder stille takket være det høje styr. Skifte- og bremsehåndtagene er ideelt placeret til dette. Knælukningen er også korrekt. Rejsen begynder behageligt og afslappet.

Håndtering

650 V-Strom kan nemt manøvreres gennem radierne, men jeg savner stadig noget feedback fra forhjulet, fordi det simpelthen virker for langt væk for mig. Jeg havde ingen fornemmelse for fronten, især off-road. På vejen – hvor jeg også føler mig mere tilpas – er den bedre, men på ingen måde sammenlignelig med nøgne cykler, hvor man nu sidder rigtig meget foran forhjulet. Når du først har vænnet dig til det (måske tog det mig bare længere tid), kører V-Strom diskret, neutralt gennem landskabet. Et lille tryk på styret er nok til at falde jævnt ind i kurven. Linjekorrektioner er ikke raketvidenskab, selv når vinklen er i en stejl vinkel. Og den lille V-Strom kan også styres effektivt på bremserne. En vis letbenethed er allestedsnærværende. Hvis du tør, kan du skifte gear på skridsikker asfalt, indtil udstødningen kværner. Voldsom. Jeg ville ikke have forventet, at touring-dækket havde så meget greb. 

Motor/gearkasse

Suzuki ved præcis, hvad der gør en god Vauzwo-motor. I denne henseende er DL650-motoren faktisk et udstillingsvindue i alle henseender. Ekstremt jævn kørsel, praktisk talt ingen mærkbare vibrationer, ingen konstante ryk, blide belastningsændringer og en perfekt lineær stigning i kraften gør L to-cylindret til den ideelle turmotor. Kun V2-lyden (pga. Euro 4) trænger ikke rigtigt igennem. De 71 hk og 62 Nm er bestemt korrekte, subjektivt føles motoren lige så kraftfuld, som databladet lover. Glædeligt: ​​Forbruget var overraskende lavt. Gearkassen skifter perfekt. Gearskiftevandringen er meget kort, kun fra første til andet gear er lidt længere og nogle gange ender man i frigear. Det første gear kunne være lidt kortere til terrænkørsel og det sjette gear kunne være lidt længere til motorvejen. Som det er, er forbindelserne på gaden ganske gode. Ved 130 km/t sejler du komfortabelt på momentbølgen med præcis 6000 o/min i sjette gear.

Chassis:

Forhjulet styres af en ikke-justerbar teleskopgaffel med 150 mm vandring. Slår man på forhjulsbremsen, nikker den lille V-Strom to-tre centimeter, før bremseeffekten begynder. Desværre er dette helt spildt rejse, så fronten kunne helt sikkert være lidt strammere. For lad os være ærlige: Næsten alle V-Strom-chauffører kører sjældent på mere end én grusvej. Baghjulet er leddelt via et håndtagssystem, og støddæmperens forspænding kan justeres trinløst ved hjælp af et håndhjul (til pilionkørsel eller bagage). Meget praktisk. Ellers kunne rebound-stadiet stadig justeres. Samlet set er chassiset på den bløde, behagelige side og derfor en smule upræcist, når man suser skarpt gennem hjørner, da der er en del op og ned bevægelse involveret. I forhold til storesøsteren kan man tydeligt mærke, at chassiset her er gjort mere økonomisk. Det er faktisk en skam. Ved højere hastigheder begynder V-Strom 650 ikke at svinge; stabiliteten i lige linje er så god som forventet, selv nær topfart.

Bremser

310 mm dobbeltskiver foran og en 260 mm bremseskive bagtil bringer altid V-Strom til et sikkert stop. Baghjulsbremsen kan justeres perfekt. ABS'en griber relativt umærkeligt ind. Pulsen på håndbremsegrebet er meget kort. Bremsens greb er blødt og glat. Trykpunktet er præcist og gennemsigtigt. Men på grund af den bløde forgaffel kører den lille V-Strom bedre på spænding og rund, altså spids og kantet. For rene landevejsryttere kunne de forreste bremseklodser være en smule mere smarte. På uasfalterede stier er det blide bid dog en velsignelse.

Bemærket

To smarte og gennemtænkte løsninger: den indbyggede strømforsyningsforbindelse (til navigationssystem eller mobiltelefon) i det helt klare cockpit og gummistøvlebeskyttelsen på stellet over fodstøtterne. Meget afslappet: Hvis du slukker for to-trins traction control, forbliver den slukket selv efter genstart. Endelig ingen nedladende teknologi - stor tak til Suzuki for det. Efter min mening er traction control alligevel unødvendig takket være den suveræne gasrespons. Den tre-vejs højdejusterbare forrude (med værktøj) giver god vind- og vejrbeskyttelse og sadlen er virkelig super behagelig.

Mislykkedes

Gummi bremseslanger. I 2017 kan en 8490 Euro cykel også komme med vedligeholdelsesfri stålslanger. Bakspejlene giver masser af udsyn bagud, selv ved høje hastigheder, men skal de virkelig være så grimme firkantede? Stop først tilbehørsforhandler og skift venligst. Men kun af visuelle årsager. Du kan også bytte styret til noget, der er lidt bredere og fladere, så skulle du få lidt mere fornemmelse for forhjulet. Standarddækkene (Bridgestone Trail Wing) er gode til vejen og tørre grusstier. Hvis terrænet er fugtigt, vil dækmønsteret være fuldstændig dækket af mudder efter blot få meter. Greb niveau? Nul.

Testdom: , af p.bednar

Mere information vedr Suzuki V-Strom 650

Med venlig støtte fra TOTAL Østrig

Flere actionbilleder fra testkørslerne kan findes på Instagram: apex_moto_at

Eller følg os på Facebook: Apex Moto