Suche
Mein Konto
Porsche 911: defekt i nøglen
En 13 år gammel Porsche 911 ender på Josef Barbachs værksted med et usædvanligt problem: de individuelt programmerede komfortfunktioner i køretøjsnøglen er ved at blive amok.
Porsche 911: defekt i nøglen
© Peter Seipel / ÖWV
I de højere udstyrsvarianter af Porsche 997, som er det interne modelnavn for 911 produceret fra 2004 til slutningen af 2012, kan siddeposition, rathøjde, spejlindstilling og endda radiostationen justeres til førerens behov og personlige smag via programmering af køretøjets nøgler. Indstillingerne foretages automatisk, når du låser den op - forudsat at systemet fungerer som det skal. Men 997'eren, der en dag ender på Porsche-specialisten Josef Barbachs værksted i Bad Vöslau, nægter hårdnakket at følge de programmerede kontrolkommandoer og sætter sæder, spejle og rat i en position, der kræver, at føreren - mildest talt - laver akrobatiske vridninger, når han sætter sig. Indstillingerne kan let rettes manuelt, men den besværlige procedure gentages, hver gang sportsvognen genstartes. Da 911'eren først for nylig var blevet købt som brugt bil, tog dens nye ejer den tilbage til forhandleren. Han forsøger at løse problemet i det interne værksted. Da det ikke lykkes, tager han sportsvognen til Josef Barbach, en mesterbilmester, som har specialiseret sig i det traditionelle tyske mærke og driver et selvstændigt værksted i Bad Vöslau. En diagnostisk krimi-thriller begynder.
- Erstdiagnose: Der Porsche ist mit zwei Schlüsseln ausgestattet, die nach den Vorlieben verschiedener Lenker individuell programmiert werden können. Doch beim Aufsperren mit Schlüssel 1 fährt der Sitz automatisch weit nach vorne und muss vom Lenker vor dem Einsteigen per Knopfdruck in die passende Position nach hinten gefahren werden. Beim Aufsperren mit Schlüssel 2 passiert das Gegenteil – der Sitz fährt weit zurück und muss manuell nach vorne gefahren werden.
- Der Kfz Meister versucht mehrmals, die Schlüssel nach den Vorschriften der Bedienungsanleitung neu zu programmieren. Er steckt Schlüssel 1 in das Zündschloss, stellt manuell die gewünschte Sitz-, Lenkrad- und Spiegelposition ein und drückt gleichzeitig die Memory- und Schlüsseltasten in der Türverkleidung. Fazit: Die falschen Einstellungen bleiben erhalten.
- Das Diagnosegerät wird angeschlossen, der Fehlerspeicher ausgelesen – kein Fehler wird angezeigt. Der naheliegende Verdacht: Ein Karosseriesteuergerät ist defekt und muss getauscht werden.
- Josef Barbachs Tochter Helga, die im Familienbetrieb mitarbeitet, wagt zuvor noch einen Versuch. Mit Schlüssel 1 im Zündschloss programmiert sie den Fahrersitz auf die vorderste, mit Schlüssel 2 auf die hinterste Position. Dabei stellt sich heraus, dass der Sitz nach dem Aufsperren mit beiden Schlüsseln in genau die gegenteilige als die einprogrammierte Position fährt.
- Helga Barbach findet dafür die einzig logische Erklärung: Die Schlüsselelektronik muss vertauscht worden sein. Die kleine Platine wird beim Batteriewechsel aus dem Schlüssel genommen, und wenn dies bei beiden Schlüsseln zugleich gemacht wird, kann es passieren, dass die Platinen danach verkehrt wieder eingesetzt werden. Helga Barbach tauscht kurzerhand die Platinen aus, das Problem ist behoben, der Fall gelöst.
Kommentar: Komfort kommer først
Desværre er kun få reparationssager, der involverer køretøjselektronik, lige så nemme at løse som det nuværende diagnostiske mysterium. I luksusklassekøretøjer styres funktioner som køretøjsbelysning, vinduesviskere, startspærre, fjernbetjening, klimaanlæg, automatisk start-stop eller dæktryksovervågning af flere kropskontrolenheder. Disse kommunikerer med hinanden og også med de elektroniske komponenter via et BUS-system. Da dette komplekse netværk ikke gør det nemmere at finde en mulig fejl, går en aktuel tendens i udviklingen af køretøjer i retning af en enkelt central kropskontrolenhed. Fordelen: Dette kunne behandle en meget større mængde data meget hurtigere og spare ledningsnet og vægt. De i dag almindeligt anvendte BUS-systemer såsom CAN, FlexRay, LIN eller MOST skal erstattes af det kraftige Ethernet, som tillader en dataoverførselsvolumen på 100 Mbit/s mellem netværkets noder. Vi kan kun håbe, at de nye, kraftfulde indbyggede computere også bliver tilstrækkeligt beskyttet mod hackerangreb.