Mercedes SLK: Skjult kortslutning
Den almindelige fejldjævel skåner heller ikke ÖAMTC-ansattes private køretøjer. På De Gule Engles base i Graz, tænder motorens advarselslampe i en MERCEDES SLK hele holdet, inklusive basechef Hannes Damm.

Mercedes SLK: Skjult kortslutning

© Illustration: Cecile M. Lederer | butjabutja.com; Foto: Wikipedia
På trods af sin høje alder på 16 år har den slanke cabriolet tilhørende den Steiermarks ÖAMTC-testtekniker kun 80.000 kilometer under bæltet. Takket være sin ejers professionelle erfaring i håndtering af motoriserede køretøjer og overholdelse af de foreskrevne serviceintervaller, er SLK en pålidelig følgesvend på sommerudflugter. Det er ikke underligt, at kontrollampen på motoren, der tændes, ser ud til at komme ud af det blå og får cabriolet-chaufføren til at besøge værkstedet på sin arbejdsplads på ÖAMTC-basen i Graz-West. En ny diagnostisk krimi begynder her.
- Das Diagnosegerät zeigt ein unplausibles Signal der Lambdasonde an und meldet zu hohe Abgaswerte.
- Obwohl die Lambdasonde normalerweise etwa die doppelte Kilometerleistung halten sollte, messen die Prüftechniker mittels Oszilloskop eine träge Reaktionszeit des Sensors und tauschen ihn daher aus. Fazit: Das Problem scheint behoben, die Motorkontrollleuchte bleibt dunkel.
- Nach ungefähr 300 Kilometern Fahrt leuchtet die Warnlampe jedoch erneut auf. Beim neuerlichen Werkstattbesuch werden nun sämtliche Leitungen vom Motorsteuergerät zu den Sensoren und Massepunkten kontrolliert. Ein erfahrener Kollege gibt den Tipp, den Nockenwellenversteller genau unter die Lupe zu nehmen, und tatsächlich: Beim Abziehen des Steckers wird an den Kontakten ein schwarzer Ölfilm entdeckt.
- „Offenbar ist das Gehäuse des Nockenwellenverstellers undicht geworden, und das Öl ist durch den Kabelstrang bis in das Motorsteuergerät gelangt“, erklärt Stützpunktleiter Hannes Damm, der sich mittlerweile in den mysteriösen Fall eingeschaltet hat.
Kun i de sjældneste tilfælde ligger årsagen til fejlen direkte i motorstyringsenheden.
- Als das Motorsteuergerät geöffnet wird, zeigt sich, dass die Elektronik mit Öl überschwemmt ist, was offenbar einen Kurzschluss zur Folge hatte.
- Sowohl der Nockenwellenversteller als auch das Motorsteuergerät werden getauscht, und auch der verbindende Kabelstrang wird erneuert. Auf einer ersten Probefahrt funktioniert alles reibungslos, die Kontrolllampe bleibt dunkel, der Defekt scheint behoben.
- Doch zu früh gefreut, kurze Zeit später leuchtet das Warnsignal erneut auf. Und schon wieder ist im Fehlerspeicher ein Hinweis auf die Lambdasonde abgelegt.
- Nun nehmen die ÖAMTC-Techniker den Kabelstrang vom Motorsteuergerät zur Lambdasonde unter die Lupe und siehe da: An einer Stelle, die im Motorraum unter der Ansaugbrücke durchgeführt wird, ist die Isolierung eines Kabels aufgrund der lokalen Hitzeentwicklung brüchig geworden und durchgescheuert. Das Kabel wird erneuert und schließlich erlischt die Motorkontrollleuchte dauerhaft. „Nun ist seit etwa 2.000 Kilometer Ruhe“, sagt Hannes Damm. Fall gelöst.
Følsomme forbindelser
Ingen tvivl om den fejlplacerede gennem motorrummetStrømkabeludsættes for store belastninger. Store temperaturudsving, kraftige vibrationer, snavs og fugt giver problemer for plastisoleringen gennem årene. Det er en af standardmålene for en bilteknikerElektroniske defekterKontroller kabelforbindelserne inklusive alle stik og jordpunkter på ældre køretøjer. Erfarne ÖAMTC-teknikere ved: Kun i de sjældneste tilfælde er årsagen til fejlen direkteMotorstyringsenhed. En forhastet udskiftning af den dyre komponent vil derfor ikke give det ønskede resultat, og kunden bør skånes. Fordi motorstyringsenheden er meget følsom over for digspændingsfaldreagerer i de tilsluttede kabler, er det værd at se nærmere på dem i ordets sandeste betydning.


