Ukraine-krigen tyngede Østrigs økonomi i årevis

Ukraine-krigen tyngede Østrigs økonomi i årevis

Det østrigske institut for økonomisk forskning (Wifo) forventer en BNP-vækst på 3,9 procent for 2022. Denne værdi blev allerede forudsagt i forårsprognosen i slutningen af ​​marts og er et procentpoint under den prognose, som økonomiske forskere havde forudsagt i efteråret det foregående år. Og i 2026 vil der være et fald til blot 1,4 procent. 

Den nu fremlagte mellemfristede prognose viser, at virkningerne af Ukraine-krisen vil fortsætte med at belaste den østrigske økonomi i en længere periode. Den krig, Rusland fører mod Ukraine, vil dæmpe den økonomiske vækst i Østrig indtil efter midten af ​​årtiet.

Fra 2022 til 2026 aftager BNP-væksten i gennemsnit et halvt procentpoint. I stedet for 2,6 procent om året, som det blev antaget i november, virker kun 2,1 procent årlig realvækst nu realistisk. Og dette efter at de foregående år havde været svage på grund af Corona, og en rebound, altså et stærkt opsving, faktisk ville have været forventet.

Den bliver nu væsentligt svagere: Den nuværende mellemfristede prognose siger: "Baseret på den internationale udvikling vil BNP-væksten svækkes til den mellemfristede trendvækst på omkring 1½ % i 2026 (Ø 2022/2026 +2,1 % p.a., Ø 2010/2019 +1,5 % p.a.)."

På trods af denne "markante svækkelse" forårsager den stigende mangel på arbejdskraft udløst af demografiske ændringer et mærkbart fald i arbejdsløsheden i prognoseperioden: Ifølge Wifo-prognosen vil ledigheden nå op på niveauet før krisen allerede i 2022 og forventes at være 6 % i 2026.

Omicron-bølgen i Kina og frem for alt Ukraine-krigen intensiverer og forlænger den stærke prisstigning, som allerede er observeret på de internationale markeder siden 2021. Den er hovedsageligt drevet af kraftigt stigende priser på energi, råvarer og mellemprodukter samt en betydelig stigning i transportomkostningerne på grund af kapacitetsflaskehalse og de deraf følgende leveringsforsinkelser. Ifølge Wifo-eksperter vil forbrugerpriserne i Østrig stige med næsten 6 % i 2022 og med 3¼ % i 2023. Inflationsraten vil dog sandsynligvis være mindst ¼ procentpoint over ECBs mål på 2 % på mellemlang sigt.

Selvom der vil blive foretaget yderligere udgifter i år for at afbøde tabet af købekraft som følge af høj inflation og for at sikre forsyninger til flygtninge fra Ukraine, forbliver prognosen for underskudskvotienten for 2022 uændret på 2,4 % af det nominelle BNP sammenlignet med den mellemfristede vurdering fra oktober 2021 (inklusive skattereformen). "Dette skyldes en inflationsrelateret stigning i omsætningen," lyder prognosen. I 2026 forventes budgetunderskuddet at falde til 0,4 % af BNP.