Risici og muligheder for forandring

Risici og muligheder for forandring

100 interesserede tog imod invitationen til Oberbank Donau-Forum. Automobilklyngeleder Florian Danmayr introducerede talerne. Alle foredrag handlede om, hvilke teknologier der kan bruges til at styre transformationen mod miljøvenlig, klimaneutral mobilitet. Anna Grimm fra Fraunhofer Institute for Systems and Innovation Research ISI i Karlsruhe viste med sine undersøgelser, statistikker og prognoser: Der er ingen enkelt løsning. "Afslutningen af ​​forbrændingsmotoren er ikke en konkurrencemæssig ulempe for den europæiske bilindustri, men derimod den logiske konsekvens af en beslutning, som bilfabrikanterne allerede har truffet. Faktum er, at OEM'erne allerede har forpligtet sig til batteri-elektriske drev i deres strategier."

Det sociale aspekt blev fremhævet i diskussionen. Elbiler er i øjeblikket stadig dyre og uoverkommelige for socialt udsatte mennesker. Der er en risiko for, at der, inden forbrændingsmotoren udfases, indkøbes et stort antal benzin- og dieselbiler, før de ikke længere eksisterer. Anna Grimm er overbevist: "Med nye teknologier er bilfabrikanterne altid gået ind i overklassen, fordi udviklingsomkostningerne skal amortiseres. I 2035 vil bilfabrikanterne tilbyde flere mindre og prisbillige modeller." Jürgen Rechberger, ansvarlig for brintdivisionen hos AVL List GmbH, var også enig i dette. Han påpeger dog: "Elforbruget vil næsten fordobles i 2050, hvis vi dekarboniserer alle sektorer. I Østrig vil vi ikke være i stand til at generere nok vedvarende energi og vil derfor fortsat være afhængige af import." Hans vision er, at industrien skal skifte til grøn brint. Dette er også nyttigt ved transport af varer som brændstof til fly, skibe og tunge lastbiler, der rejser lange afstande. Rechberger ser et lille potentiale i privat transport, fordi omkostningerne til brint er for høje. Spørgsmålet om distribution er også en udfordring: "Vi bliver nødt til at transportere brinten over land ved hjælp af rørledninger, ligesom naturgas og råolie."

Franz Winkler fra HyCentA Research GmbH, brintforskningscenteret ved Graz University of Technology, bad også om brint. Han rapporterede om pilotprojekter med brint- og brændselscellebusser i Villach og Graz, som allerede er i prøvedrift. For Winkler er dette fremtidens teknologi, der kan stoppe klimaforandringerne: "Det er lige meget, hvor vi bruger brinten, det vigtigste er, at vi ikke producerer CO2!" Han gjorde det også klart, at batteri-elektriske køretøjer har en dårligere CO2-balance over hele deres livscyklus end køretøjer med brændselscelledrev: "En undersøgelse fra Fraunhofer Institute har også bevist, at batteri-elektrisk transport ikke vil hjælpe os med klimabeskyttelse." Winklers konklusion: "Det er ligesom førstehjælp: den eneste fejl, du kan begå, er ikke at gøre noget!" Østrig er i den heldige position at kunne opbevare brint i tomme naturgaslagre. Østrigs første storstilede brintlager åbner den 27. april i Gampern i Vöcklabruck-distriktet. Sådanne store lagringssystemer er nødvendige for at lagre den overskydende vedvarende energi, der produceres om sommeren, til vinteren.

Metaller og mineraler er også af central betydning for mobiliteten. De fleste er kritiske råvarer. "Denne råvaresituation bringer dynamik til batteriudvikling," sagde Martin Beermann fra Joanneum Research. I 2030 forventes 30 millioner elbiler på verdensplan. Beermann afklarede derfor, hvilke råvarer der er ved at blive knappe, og hvilke der kan dække efterspørgslen: "Der vil være en kortsigtet forsyningsrisiko for nikkel frem til 2030. EU skal derfor udvikle nye kilder." I de senere år er minedrift blevet drevet frem i Sydøstasien, især i Indonesien. Transport og elproduktion fra kulfyrede kraftværker øger dog drivhusgasudledningen. Kobolt vil også blive knap, selvom moderne batterier allerede sparer kobolt i produktionen. "Vi kan stå over for et stort problem med lithium på kort sigt," advarede Beermann. De største forekomster er i Chile og Australien. Der er stadig få oplysninger om fosfat, men samlet set er der større mængder til rådighed. "Når det kommer til grafit, kan vi stole på store ressourcer; om nødvendigt kan det også fremstilles syntetisk, selvom det kun er muligt med en masse energi," sagde forskeren. Genbrug af batterier er også vigtigt. "Vi er endnu ikke, hvor vi burde være. Enkelte fabrikker i Europa håndterer allerede problemet. Der vil snart komme et ændringsforslag med faste genanvendelsesmængder i EU." Beermann glæder sig over den aktuelle diskussion om e-brændstoffer: "Det udvider emnet klimabeskyttelse. Men e-brændstof bør prioriteres på sektorer, der ikke er 100 procent elektrificerede.

Til sidst præsenterede Philipp Freischlag, lærer ved HTL Steyr, et projektarbejde sammen med elever, der blev udført sammen med bilklyngen. Det handlede om "næste generations" mobilitetsbehov. 91 procent af de adspurgte tilhører Generation Z, det vil sige dem født mellem 1995 og 2009. Størstedelen af ​​de adspurgte er mellem 15 og 19 år, to tredjedele bor i landdistrikterne. Resultaterne af undersøgelsen er noget overraskende. Selvom to tredjedele af de adspurgte ønsker at være mobile på en miljøvenlig og klimaneutral måde, ønsker 56 procent at fortsætte med at køre i bil. Flertallet siger, at de ønsker at fortsætte med at køre benzin eller diesel i fremtiden. Brint og batterielektriske køretøjer følger fjernt på anden- og tredjepladsen. Et klart flertal vil gerne bruge offentlig transport, hvis tilbuddet var bedre.