...så er det Granada

...så er det Granada

Enhver, der lærer Andreas Nunberg og Emanuel Wulgarellis at kende, vil allerede efter få minutter bemærke, at deres fag er mere end blot et job for dem. Deres øjne lyser op, når de rapporterer fra praksis, og ja, man kan sige, at de brænder for deres job. Og i ordets sandeste betydning. 

De to bileksperter tilbyder uddannelse og rådgivning om håndtering af højspændingssystemer i motorkøretøjer gennem deres fælles firma WN-Technical Training. "Jeg har arbejdet med køretøjers elektriske systemer, siden jeg kunne gå," siger Andreas Nunberg. Når det kommer til elbiler, er den uddannede bilelektriker i sit rette element. Det gælder også hans forretningspartner Emanuel Wulgarellis: "Da der kom elbiler, indså vi hurtigt, hvad vi stod over for," siger den uddannede blikkenslager og maler. Fordi disse køretøjer ikke er uden problemer, når det kommer til brandfare. Wulgarellis og Nunberg ønsker at bidrage til større sikkerhed med deres træning. 

Nogle af dem laver endda ponyarbejde. I feltforsøg sætter de sammen med det professionelle brandvæsen ild til batterier eller endda hele køretøjer for at lære af dem (se billeder på side 44). "Ved en kortslutning reagerer den ene celle i et lithium-ion-batteri med den næste. Vi har allerede lavet en masse tests, men cellerne reagerer altid forskelligt i detaljer," forklarer Nunberg, der også beretter om "meget giftig røg" og giver følgende tommelfingerregel: "Jo hvidere røgen er, jo værre." 

Hvis batteriet i en elbil går i brand, kan køretøjet være fuldstændig udbrændt i løbet af få minutter. "Forestil dig nu, at der sidder en kvinde inde, som også skal have to små børn ud af barnestolen. Det kan blive stramt," påpeger Emanuel Wulgarellis. En motorbrand i en dieselbil ville på den anden side være forholdsvis uspektakulær og give tid nok til, at brandvæsenet kan reagere.

Apropos brandslukningsoperationer: Et brændende lithium-ion-batteri kan ikke slukkes med nogen aktuelt kendt brandhæmmer; du kan kun afkøle det, indtil den kemiske proces er fuldstændig afsluttet. Det gør det så meget desto vigtigere, at disse biler håndteres med passende omhu på værkstedet. Især da arbejde på køretøjer med højspændingssystemer i sagens natur er farligt, og der skal træffes passende forebyggende foranstaltninger. Det starter med at træne medarbejderne: Enhver, der kender farerne og træner passende arbejdsprocesser, er på den sikre side, understreger Nunberg og Wulgarellis og er derfor forfærdede over mange værkstedsejeres modvilje, når det kommer til emnet. "Der er underskud i træning og videreuddannelse i Østrig," siger Nunberg. "Desværre skal der ofte ske noget, før man kan handle," tilføjer Wulgarellis. Men der er ingen vej uden om e-mobilitet længere: "Det begynder først for alvor at ske for værkstederne, når brugte elbiler kommer på markedet," siger eksperten, der tilbyder værksteder og brandvæsen højspændingstræning på niveauerne HV1, HV2 og HV3 samt de nødvendige tilbagevendende genopfriskning. 
 

Dette er nu også tilfældet på mobilitetscampus i Wiens Statslaug for Automotive Technology, hvor Automotive Academy arrangerer højspændingskurser. De henvender sig specifikt til virksomheder, der udfører arbejde på køretøjer med højspændingsanlæg og deres komponenter. "Jeg er meget glad for, at det er lykkedes for os at engagere eksperter inden for højspændingstræning med eksperterne fra WN-Technical Training til disse vigtige uddannelseskurser, hvis omdømme endda vækker genklang uden for landets grænser," siger Stefan Böck fra det østrigske Business Publishing House, der driver Automotive Academy. 

Det særlige ved Wulgarellis- og Nunberg-uddannelserne er det stærke praktiske fokus. "Vi viser ikke bare nogen YouTube-videoer, men optagelser fra vores egne felttest," understreger Wulgarellis, som ikke tror på online træning til højspændingssektoren. Især da hans uddannelse omfatter arbejde direkte på køretøjet samt praktisk brug af specifikke værktøjer og måleapparater. Det er ikke for ingenting, at de kalder deres HV1-uddannelse "HV1-plus". 

"Jeg ser det igen og igen," siger Emanuel Wulgarellis: "På forhånd er der ofte fornærmelser, men når folk så arbejder direkte på systemerne, begynder de ofte at ryste!" Det er netop denne frygt, vi vil tage væk fra mekanikerelev og af og til kvindelige mekanikere. Dette starter med at bære det ukendte beskyttelsesudstyr, herunder et værdifuldt tip om, hvad du skal have på under de gummiisolerende handsker. 

De visuelle objekter er også en vigtig del af træningen. Her er et halvt Kia-batteri (som i øvrigt stadig vejer imponerende 200 kilo), der er elmotoren til en Opel. Og derovre en del af en ladeenhed, der var monteret bag den bagerste kofanger på en elbil og led følgende skade ved en ulykke: en stikforbindelse knækkede. Problemet: "Isoleringen var væk, men der var ingen kontaktfejl og derfor ingen åbenlys fejlmeddelelse fra systemet," som Nunberg understreger. Wulgarellis gør det klart, hvad det kan betyde: "Hvis nogen plasker ind med en Kärcher, så er det Granada." Specialværksteder skal gøres opmærksomme på alle disse farekilder. I den forbindelse er der stadig meget at gøre for de to højspændingstrænere og deres team.