Overraskelse: Disse er de mest værdifulde bilfirmaer i verden

Overraskelse: Disse er de mest værdifulde bilfirmaer i verden

Rivian er navnet på den næste nye stjerne på bilhimlen. Den amerikanske start-up producerer – hvordan kunne det ellers være – elbiler. For nylig (begyndelsen af ​​november) fejrede de en spektakulær debut på New York Stock Exchange. Virksomheden er nu værd, hvad der svarer til omkring 100 milliarder euro, hvilket gør den til en af ​​de mest værdifulde bilproducenter i verden. Rivian er i øjeblikket praktisk talt det samme værd som den ærværdige Daimler Group, og til tider var opstarten endda mere værd end hele VW-koncernen. 

 "Ingen navne" ryster op i branchen

Sidstnævnte omsatte for 222 milliarder euro i 2020 med omkring 660.000 ansatte og leverede 9.305.372 køretøjer på verdensplan. Rivian, derimod, leverede først de første stykker i september og melder, at der kun er 55.000 forudbestillinger. Grundlagt i 2009 af Robert “RJ” Scaringe Virksomheden beskæftiger omkring 9.000 mennesker, havde et milliardunderskud i 2020 og har kun to modeller på tilbud: En - ganske vist meget stejl - pickup og en SUV, der efter planen kommer på markedet i december. Rivian har også udviklet en elektrisk leveringskøretøj med Amazon, som også er en af ​​de største aktionærer. Amazon har allerede bestilt 100.000 af disse køretøjer.

Samlet set er tallene forholdsvis beskedne – også selvom man tager den massive forventede vækst i betragtning: Rivian ønsker at øge produktionen til 150.000 køretøjer om året inden udgangen af ​​2023 og sigter mod en million køretøjer inden udgangen af ​​årtiet. Sammenlignet med multinationale selskaber som VW eller Ford (også en investor i Rivian), er den amerikanske start-up stadig en dværg. Og selv Daimler, med 2,84 millioner solgte køretøjer på verdensplan i 2020, var allerede næsten tre gange så stor, som Rivian ønsker at være i 2030. 

Ud over Rivian er der andre nytilkomne, der ryster op i branchen: Bilindustrien undersøgte bilproducenternes nuværende markedsværdi og fandt ud af, at Lucid og BYD ud over Rivian også er blandt de 10 bedste. Lucid kan bestemt sammenlignes med Rivian: Det amerikanske firma blev grundlagt i 2015 og har netop lanceret sin Air3-sedan, som allerede forventes at følge med yderligere 20-modeller. investorer end BMW - markedsværdien er tæt på den berømte Ford-koncern. Sidstnævnte solgte mere end fire millioner biler på verdensplan i 2020, og Lucid er overbevist om, at man vil kunne sælge 20.000 biler i det kommende år.

kinesisk kæmpe

Historien bag BYD (navnet står for "Byg dine drømme") er dog en anden: BYD er en enorm teknologikoncern, der blandt andet er verdensledende inden for batteriproduktion og allerede er en af ​​de største bilproducenter i Kina. Den høje markedsværdi er ikke overraskende her: Koncernen har allerede en betydelig størrelse og markedsstyrke, men samtidig registrerer den stadig imponerende vækstrater og en masse anden fantasi (ikke mindst med overkommelige elbiler på de vestlige markeder). I 2020 steg salget med 22,6 procent til hvad der svarer til omkring 20,3 milliarder euro, og overskuddet steg endda med 162,3 procent til omkring 550 millioner euro.

Og så er der selvfølgelig Tesla, der også er ret nybegynder, som selvfølgelig er langt foran sine amerikanske konkurrenter og allerede laver pænt overskud, men som stadig er en dværg i forhold til traditionelle tophunde som VW. Koncernen er dog allerede mere end en trillion amerikanske dollars (960 milliarder euro) værd, mere end tre gange så meget som branchens nummer to, Toyota (se grafik). Nu kan man skændes om, hvorvidt Tesla virkelig er så meget værd, men der er en god grund til, at virksomheden værdsættes anderledes end traditionelle bilproducenter. Ligesom vi gjorde i en for et par måneder siden analyse Som vi har opdaget, er Tesla ikke en normal bilproducent, men en teknologivirksomhed med en masse vækstfantasi.

Gruppen producerer også batterier og kan i fremtiden åbne op for yderligere indtægtskilder med høje fortjenstmargener med tjenester og softwaretilbud inden for autonome køretøjer, GPS-tjenester eller ydeevneopgraderinger. Der er også spørgsmålet om big data – indsamlet data kan bruges på mange forskellige måder. På alle disse områder er Tesla år foran traditionelle bilproducenter. De skal bare genopfinde sig selv.

Deres kernekompetence, udvikling og produktion af forbrændingsmotorer, er ikke længere efterspurgt; i stedet skal de købe ind ekstern knowhow i softwaresektoren og nogle gange samarbejde med store tech-giganter. Ændringen går langt ud over drivteknologi.

Innovators dilemma

I 1995 præsenterede Clayton Christensen, en Harvard-professor, en teori, der forklarer, hvorfor etablerede virksomheder fejler nogle innovationer, og nye ledere dukker op. Heri argumenterer han for, at visse innovationer, de såkaldte disruptive innovationer, kan udgøre en trussel mod etablerede virksomheder.

Disruptive innovationer repræsenterer en ny teknologi, der ligger uden for de etablerede virksomheders knowhow, og som har potentiale til at erstatte den etablerede virksomheds nuværende teknologi. Virksomheden står herefter over for beslutningen om enten at trække ressourcer ud af den nuværende teknologi og investere i den nye teknologi eller afvente, om den nye teknologi virkelig bliver etableret på markedet. Førstnævnte kan få den etablerede virksomhed til at spilde ressourcer, hvis den nye teknologi ikke fanger, og sidstnævnte kan få virksomheden til at sakke bagud teknologisk, hvis den nye teknologi slår ind. Begge dele kan føre til tab af markedsandele, og Christensen beskriver denne situation som "Innovatorens Dilemma" (som også er navnet på hans mangeårige legendariske bog) for etablerede virksomheder.

Da det i første omgang ikke er til at forudse, om en sådan innovation overhovedet bliver etableret, konkurrerer den ofte med virksomhedernes eksisterende produkter, og etablerede virksomheder er som regel store, besværlige organisatoriske enheder, de har svært ved og går ofte glip af disruptive innovationer. Dette gælder så meget desto mere, som disruptive teknologier i starten normalt er underlegne i forhold til etablerede produkter, som Christensen forklarer. F.eks. havde flashhukommelsen i starten ringe fordel i forhold til klassiske harddiske med hensyn til kapacitet, pålidelighed og pris. Men med tiden blev de bedre og bedre.

Udfordrere, ofte nystiftede start-up virksomheder, har derimod intet at tabe og kan fuldt ud fokusere på den nye teknologi. Det er præcis her, navne som Tesla, Rivian og Lucid kommer i spil i bilindustrien. Disruptive innovationer er nye produkter eller tjenester, der radikalt ændrer eksisterende strukturer eller endda hele markeder. Aktiemarkedsførere spekulerer i, at noget lignende nu sker i bilindustrien.

Eksempler fra andre industrier huskes stadig godt: Nokia var den ubestridte verdensmarkedsleder inden for mobiltelefoner og forsvandt hurtigt efter opfindelsen af ​​smartphonen. Dette burde være et advarende eksempel for VW og Co. Også dengang troede man længe, ​​at milliardvirksomheden ville vende tingene om, men selv en strategisk alliance med Microsoft var mislykket, så mobiltelefondivisionen blev solgt i 2013. Andre eksempler omfatter springet fra analog fotografering til digital fotografering, som milliardvirksomheden Kodak, der i sidste ende faldt - eller mere nyligt, blev strømmet til. Enhver, der tidligt investerede i Netflix, kunne blive rig. Alt dette forklarer, hvorfor aktier som Rivian og Lucid handler så højt. Hvorvidt de rent faktisk fortjener de nuværende værdier må vise sig. 

I øvrigt: Der er også en grund til, at Toyota sælger et tilsvarende antal biler som VW, men er mere end dobbelt så meget værd som Wolfsburg-selskabet: VW er et kæmpe konglomerat med en storaktionær ved navn Niedersachsen, som varetager politiske interesser. Alt dette straffes med rabatter på aktiemarkedet. Derudover har VW traditionelt lavere marginer end japaneren. Hertil kommer skaderne på virksomhedens image forårsaget af dieselskandalen.