ÖAMTC-undersøgelse: Sådan ser bilens økobalance virkelig ud

ÖAMTC-undersøgelse: Sådan ser bilens økobalance virkelig ud

I 2019 begyndte ÖAMTC og dets partnerklubber at undersøge miljøvenligheden af ​​nuværende køretøjer som en del af Green NCAP. Siden da har over 60 bilmodeller gennemgået målinger på chassisdynamometeret og på vejen og er blevet testet for udledning af drivhusgasser (GHG) i CO₂-ækvivalent (CO₂, N₂O, CH4), drevets forurenende emissioner og energiforbrug vurderes.

"Indtil videre har vi undersøgt køretøjerne, mens de køres. Det vil ændre sig med det samme, for nu vil hver bil, der gennemgår de grønne NCAP-målinger, også blive udsat for en livscyklusanalyse," forklarer Max Lang, køretøjs- og miljøekspert hos ÖAMTC.

"Dette er et vigtigt skridt i at vise de faktiske drivhusgasemissioner ved for eksempel også at tage højde for genereringen af ​​batteriet i en elbil og levering af brændstof eller energi."

Livscyklusanalysen kræver visse antagelser baseret på erfaring. For den foreliggende undersøgelse blev der for eksempel antaget 15.000 kilometer om året og en 16-årig levetid for hver bil (eller batteriet i tilfælde af elektriske køretøjer). ÖAMTC-eksperten Max Lang opsummerer konklusionerne som følger:

De emissioner, som et køretøj - uanset kørselstypen - forårsager under fremstilling og drift, afhænger i høj grad af dets masse. I kompaktklassen betyder det for eksempel, at den rent elektriske VW ID.3 producerer en gennemsnitsværdi på 35 tons CO over hele sin livscyklus₂- svarende til drivhusgasser tages EU's elmix til grund. Pladserne bag i denne klasse indtages af plug-in hybriden (Toyota Prius 1.8, ca. 40 tons) samt den naturgasdrevne Seat Ibiza 1.0 TGI og dieselen (Skoda Octavia 2.0 TDI), hver med en CO₂-Ækvivalent på cirka 42 tons. Begge er på grund af deres lavere forbrug stadig væsentligt foran benzinmotoren (BMW 118i, ca. 53 tons).

De drivhusgasudledninger, som en elbil forårsager i løbet af sin eksistens, afhænger også af, hvordan den elektricitet, der bruges til opladning, genereres. Eksemplet med VW ID.3 viser, at dette køretøj producerer omkring 35 tons CO i det nuværende EU-elmix₂-Tilsvarende forårsaget - omkring 15 tons heraf skyldes opladning. Hvis østrigsk elektricitet alene kunne bruges til opladning, ville de nødvendige drivhusgasemissioner for at levere energien blive reduceret til omkring 10 tons. Dette er dog ikke let muligt, fordi du altid får den elektricitet, der produceres i hele EU fra det generelle net. En måde at forhindre dette på er at oplade via et privat eller offentligt solcelleanlæg, der ikke er tilsluttet det almindelige net.

Forskellene kan også være store inden for drevtyperne: elektriske sværvægtere som Ford Mustang Mach-E forårsager mere CO i løbet af bilens levetid₂-Svarer til nogle dieselmotorer i kompaktklassen. Dette gælder for alle drev: Jo mindre masse, jo færre drivhusgasser. Store forbrændingsmotorer er særligt dårlige for balancen, for eksempel Land Rover Discovery Sport D180, der klart overskygger Mustang Mach-E med hensyn til udledning af drivhusgasser på trods af dens lidt lavere masse.

Eksterne faktorer såsom kørestil og vejrforhold har nogle gange en stærk indflydelse på drivhusgasemissionerne. Også her er der forskel på drivtyperne: Mens det med en forbrændingsmotor gør en forholdsvis lille forskel, hvor kold eller varm omgivelsestemperaturen er, kan en elbil have brug for dobbelt så meget energi, hvis temperaturen kommer under frysepunktet. Forskellene er særligt markante med plug-in hybriden: Med VW Golf GTE ottedobles emissionerne eksempelvis ved kørsel i koldt vejr og med tomt batteri sammenlignet med økonomisk kørsel i behagelige udetemperaturer og fuldt opladet hybridbatteri.

For ÖAMTC-eksperten er det klart, at e-mobilitet er en vigtig del af reduktionen af ​​drivhusgasemissioner fra vejtransport. "Livscyklusanalysen bekræfter, at elbiler kan drives på en meget miljøvenlig måde. Det er positivt - men man skal ikke se bort fra, at en fuldstændig CO₂-neutral drift er ikke så let, som man kunne ønske sig under de nuværende forhold,” forklarer Lang.

"Set fra vores synspunkt skal der ske to ting med hensyn til driften af ​​elbiler: Elektriciteten skal blive grønnere, ikke bare i Østrig, men i hele EU. Og det skal være klart, at elbiler også har en massiv miljømæssig ulempe, jo større de er."

Livscyklusanalysen viser dog også tydeligt, at forbrændingsmotorer - hvis man ser på hele livscyklussen for et køretøj baseret på det nuværende EU-elmix - ikke er så langt bagefter elbiler, som man kunne antage. "Hvis forbrændingsmotorer blev drevet med alternative, biogene brændstoffer genereret med grøn strøm, ville kapløbet være meget tættere på. Fra mobilitetsklubbens synspunkt kan løsningen på at nå klimamålene rettidigt derfor kun blive ved med at være åbenhed over for forskellige teknologier," slutter ÖAMTC-eksperten.