Suche
Mein Konto
ACEA vs. Stellantis: Lobbyister gør i øjeblikket mange ting forkert
Stellantis vender ACEA-foreningen ryggen. Dette trin er forståeligt i betragtning af dets ydeevne.
ACEA vs. Stellantis: Lobbyister gør i øjeblikket mange ting forkert
Ganske vist er det for den brede offentlighed omtrent lige så interessant som et hjul, der vælter i Kina. I bilindustrien har Stellantis' seneste kampagne dog vakt opsigt og givet masser af snak. Vi taler om, at virksomheden, en af de største bilproducenter i verden og en stor aktør i Europa med mærker som Fiat, Peugeot, Citroen og Opel, hurtigt meddelte, at den ville forlade den europæiske fabrikantforening i slutningen af året.
Stellantis har optrådt alt andet end sympatisk adskillige gange i den seneste tid. Husk blot stridighederne med forhandlere og hele forhandlerforeninger. Eller det faktum, at kontrakter blev opsagt for mig og for dig, og at adskillige handelspartnere blev hængende i luften i flere måneder. Det seneste trin er i det mindste delvist forståeligt.
Stellantis-chefen Carlos Tavares tilhører gruppen af bilchefer, der altid har talt imod en eksklusiv satsning på elektriske drev og i stedet opfordret til, at der søges efter nye, klimavenlige kørselstyper på en "teknologivenlig" måde. Stellantis-udmeldelsen af ACEA-foreningen skal ses på denne baggrund. Det er ikke tilfældigt, at det kommer blot en uge efter Europa-Parlamentets beslutning om at forbyde salg af forbrændingskøretøjer fra 2035. ACEA var ikke i stand til at forhindre forbuddet mod forbrændingsmotorer, så man kan bestemt stille spørgsmålstegn ved lobbyforeningens mulighed for at øve indflydelse. Ligeledes nytten af medlemskontingenterne (ifølge Handelsblatt mindst flere hundrede tusinde euro om året).
Faktisk er foreningen ofte ikke en god figur i den daglige virksomhed. Foreningen og dens repræsentanter opfordrer jævnligt til udbygning af ladeinfrastrukturen til elbiler og bliver aldrig trætte af at understrege, at tingene er i dårlig stand i Europa. Det er i øvrigt også et yndet emne for den tyske producentsammenslutning VDA, hvis formand kun alt for glad - og ofte - klager over den manglende hastighed i udbygningen af ladeinfrastrukturen.
Kort sagt minder industriens lobbyister konstant allerede urolige forbrugere om, hvor dårlig status quo er, når det kommer til e-mobilitet. I betragtning af at denne nu bliver rost som en frelser og bør forfremmes, er dette et skud i foden! Baggrunden er forståelig (de vil opfordre politikerne til at forbedre rammevilkårene), men i sidste ende virker balladen kontraproduktiv. I sidste ende gør de formodede interessenter deres egen industri en bjørnetjeneste.