Vil vi virkelig have robotbiler?

Vil vi virkelig have robotbiler?

Fremtidens biler, uanset kørselstype, vil i stigende grad blive automatiseret - først påtage sig individuelle opgaver og køresituationer og derefter være i stand til at køre selvstændigt. "På den ene side stiger trafikmængden og dermed kompleksiteten, men på den anden side må sikkerheden under ingen omstændigheder lide. Automatiserede systemer kan aflaste os," siger Öamtc trafikpsykolog Marion Seidenberger. Bilistklubbens egne test viser, at velfungerende assistancesystemer kan være med til at reducere antallet af ulykker eller i hvert fald reducere alvorligheden af ​​uheld markant. Men et knækpunkt for den udbredte introduktion, ud over teknisk gennemførlighed og juridiske spørgsmål, er chaufførernes accept.

Mobilitetsklubben gennemførte en undersøgelse blandt 860 medlemmer i april 2022 for at fange stemningen. De adspurgte ser en fordel ved selvkørende biler primært for personer med handicap (26 procent), for pendlere og dem, der kører meget (21 procent), for ældre mennesker (15 procent) og for dem, der bringer andre trafikanter i fare ved at drikke og køre eller køre for høj (15 procent). På spørgsmålet om, hvor langt automatiseret kørsel kan eller bør gå, er svarene bemærkelsesværdige i forhold til 2016: 28 procent af de adspurgte er af den opfattelse, at bilen helt bør overtage alle køreopgaver (2016: 17 procent). 57 procent af deltagerne siger, at bilen skal give den bedst mulige støtte, men at hovedansvaret skal forblive hos føreren (2016: 63 procent). Kun 13 procent af de adspurgte mener, at bilen kun skal tilbyde basale sikkerhedsmekanismer (2016: 19 procent).

63 procent af de adspurgte ser den største fordel ved automatiseret kørsel som en hjælp til at undgå trafikulykker. Det ville også være en fordel ikke at skulle køre selv på lange, monotone ruter (46 procent). 40 procent ser det som en fordel at sætte folk i stand til at køre bil, der ikke selv kan. 38 procent af de adspurgte ser frem til ikke længere at skulle parkere selv. 37 procent af deltagerne ser fordelen ved ikke længere at skulle være opmærksomme på fartgrænserne. For mindst 14 procent vil en fordel ved selvkørende biler være muligheden for at sove på farten. "Der kan iagttages en vis desillusion, når det kommer til spørgsmålet 'Ikke længere at skulle håndtere stressede situationer alene': I en sammenlignelig undersøgelse fra klubben i 2016 nævnte 40 procent dette som en fordel ved automatiseret kørsel, men i år var det kun 29 procent. Det kunne være et tegn på, at teknologien nu er lidt mindre tillid til, siger trafikpsykologen.

Et spørgsmål til ÖAMTC-medlemmerne var, hvilke hovedbekymringer de ville have ved at købe en selvkørende bil fra nutidens perspektiv. Forbeholdet nr. 1 blandt de adspurgte er frygten for forkerte beslutninger fra automatiserede køretøjer - dette faldt markant fra 76 procent (2016) til 67 procent (2022). Bekymringen for elektroniske fejl eller skader faldt fra 72 procent (2016) til 65 procent (2022). En bemærkelsesværdig 56 procent af de adspurgte frygter hackerangreb eller at køretøjet bliver overtaget af en anden. Et vigtigt punkt i denne sammenhæng er datasikkerhed. "Systemerne bliver mere intelligente og netværksforbundne. Med hensyn til trafiksikkerheden skal dette hilses velkommen - men bilen må under ingen omstændigheder blive en datablæksprutte. Det er klart for Öamtc, at det kun er køretøjsejeren, der kan tage stilling til brugen af ​​data, der genereres og eventuelt lagres i køretøjet," forklarer Seidenberger. Udover spørgsmål om datasuverænitet er beskyttelse mod hackere og datatyveri også et emne, der er i fokus for mobilitetsklubben.