Vi er nødt til at forlade de gamle måder

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am und aktualisiert am

Roman Keglovits-Ackerer, vicelaugmester og føderal uddannelsesofficer for Federal Automotive Technology Guild, forklarer logikken bag uddannelses- og videreuddannelsesreformen. 

Roman Keglovits-Ackerer, Innungsmeister-Stellvertreter und Bundesbildungsreferent der ­Bundesinnung Fahrzeugtechnik, erklärt die Logik hinter der Aus- und Weiterbildungsreform. 
Roman Keglovits-Ackerer

Vi er nødt til at forlade de gamle måder

Bilindustrien: Forbundslauget har formuleret en ny trænings- og videreuddannelsesstrategi og har således igangsat en reform. Hvor svært var det eller hvor lang tid tog det? 

Roman Keglovits-Ackerer: Diskussionen begyndte under Federal Guild Master Nagl for fem eller seks år siden. Allerede før Corona var der et møde i statslaugene, hvor vi præsenterede vores ideer, og det blev taget rigtig godt imod. Så var det tid til implementeringen og detaljerne. For et år siden satte vi konceptet i en læsbar form. Forskningsindsatsen var allerede betydelig. Den grundlæggende beslutning blev endelig truffet i slutningen af ​​2020. 

Har du også set på, hvordan dette er reguleret i andre lande, og er der nogle rollemodeller?

Ja, vi skal se ud over Østrig og have et internationalt netværk, hvor vi udveksler ideer. Et eksempel for os var Sydtyrol. De har en fireårig læretid, og det juridiske problem er, at hvis man er 15 eller 16 år, må man ikke angribe noget på værkstedet. For nogle år siden forsøgte de at få lærlingene til at gå i en folkeskole i to år, for eksempel til metalteknik, og så har de to år til at arbejde i virksomheden. Derefter lærlingeuddannelsen. Så under grunduddannelsen kan du stadig bestemme, hvad du vil specialisere dig i. 

På grund af den rivende teknologiske udvikling har du brug for flere og flere specialister, men samtidig har du også brug for den klassiske grundviden, ikke?

Nøjagtig. Det fungerer i øvrigt på samme måde i HTL. Det så jeg med min søn. De har også en generel grunduddannelse med metallurgi, svejsning, basale matematiske beregninger osv., meget lig læretiden, kun mere dybdegående. Dette bekræftede mig i, at vi har brug for to års grunduddannelse. Alle har brug for at vide, hvor hårdt man spænder en skrue. Og så har du brug for muligheden for at dimittere med højere kvalifikationer inden for specialområder. 

Udviklingen går så hurtigt, at du sandsynligvis aldrig bliver færdig med at lære og konstant skal holde dig på bolden. Hvordan tager du højde for dette?

Viden i bilindustrien er mangedoblet i løbet af de sidste ti år. Det er meningen, at livslang læring skal fremmes gennem forskellige kvalifikationstrin. Dette kræver yderligere uddannelse og kvalifikationsstandarder. Et flertrinssystem, der bygger på hinanden. Vi har den nationale kvalifikationsramme (NQF), og vi skal også implementere en fælles europæisk kvalifikationsramme (EQF) for EU-dækkende anerkendelse af faglige kvalifikationer. Vi er nødt til at forlade de gamle måder. For eksempel har vi allerede buleskubberne på NQR5-niveau. Det vil sige med en ordentlig test. Det skal vi også optimere, når det kommer til bilsyn. Her har vi grunduddannelse og videreuddannelse, men ingen eksamener. Med afsluttende eksamener - eller lad os kalde dem videnstests - ville vi beskytte os juridisk mod Europa-Kommissionen. Dette er et problem i hele EU. Det er også vigtigt, at vi implementerer NQF3 uddannelse som foruddannelse inden læretiden. Vi skal diskutere med fagforeningen og Arbejdskammeret, hvordan vi kan gøre dette. Det bliver svært. 

Hvad med kandidateksamenen?

Vi var nødt til at lave forbedringer der. Udviklingen går i retning af kompetenceorienteret træning og kompetenceorienteret test. Så du ikke kun kan besvare individuelle spørgsmål, men også forstå hele systemer. Det er lykkedes at forankre kandidateksamenbestemmelserne i jura. Kandidateksamenbestemmelserne for karosserikonstruktionsteknologi og karosserilakeringsteknologi samt for autoteknik svarer nu til NQR6-niveauet og svarer derfor til en bachelorgrad. 

Er det ikke også en fordel ved reformen, at specialiseringerne er blevet mere fleksible og nye faglige krav kan integreres, hvis det er nødvendigt?

Hvis ja: Hvad sker der der? Absolut. Og der sker virkelig meget. For eksempel er der en tyrolsk virksomhed, Seda, som har specialiseret sig i maskiner og systemer til genbrug af køretøjer, især elbiler. Der er ideen om at uddanne en genbrugsspecialist. Eller for at give et andet eksempel, så henvendte campingvognforeningen sig til os. På dette område er der mere fokus på karrosserikonstruktion samt tømrer- og elektrikerarbejde. Generelt må man sige: Vi er ikke længere skruetrækkere, selvom vi kunne tænke os at være det. Ok, så er der emnet klassiske biler, der er fantastisk træning i Schweiz. Men de er også specialister.