Hvem ejer egentlig de tyske bilproducenter?

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am und aktualisiert am

Porsche-, Piëch- og Quandt-familierne kontrollerer stadig de tyske bilproducenters formuer. Investorer fra Kina og Mellemøsten har dog også investeret længe. Og meget stærkere og derfor kraftigere end forventet. 

Die Familien Porsche, Piëch und Quandt lenken nach wie vor die Geschicke deutscher Autobauer. Allerdings sind längst auch Investoren aus China und Nahost investiert. Und zwar viel stärker und damit auch mächtiger als gedacht. 
Porsche-, Piëch- og Quandt-familierne kontrollerer stadig de tyske bilproducenters formuer. Investorer fra Kina og Mellemøsten har dog også investeret længe. Og meget stærkere og derfor kraftigere end forventet. 

Hvem ejer egentlig de tyske bilproducenter?

Bei Daimler haben vor allem chinesische Großaktionäre das Sagen.

Enhver, der følger nyhederne tæt, vil ikke have kunnet undgå at bemærke den seneste strid på FC Bayern Münchens årlige generalforsamling. Det handler om klubbens Qatar-sponsorat, som gør dele af fanskaren vrede i lyset af emiratets menneskerettighedskrænkelser. Det er omkring 20 millioner euro. Det er selvfølgelig kun toppen af ​​isbjerget, for som iagttagere rigtigt påpegede, har klubben også en meget vigtigere sponsorkontrakt med Audi. Bilproducenten har endda aktier i Bayern München. Og kun Qatar har en andel i Audis moderselskab VW. Bilindustrien tog dette som en mulighed for at se nærmere på den nuværende aktionærstruktur for tyske bilproducenter.

Lad os holde os til VW. Det såkaldte free float, altså "småaktionærerne", har traditionelt ikke noget at sige her. Større aktionærer som Piëch/Porsche-familien, der ejer mere end 31 procent af aktierne gennem Porsche Automobil Holding SE, og delstaten Niedersachsen kontrollerer koncernen. Og i mange år nu også Qatar Holding, hvorigennem sheikdømmet kontrollerer 14,6 procent af aktierne.

Rygter om nye strukturer hos VW

I øvrigt er en større omstrukturering af koncern- og aktionærstrukturen tilsyneladende i gang hos VW. Ifølge tyske medier er familien i øjeblikket ved at undersøge salget af dele af deres VW-beholdning. Pengene vil hun angiveligt sætte ind i sportsvognsdatterselskabet Porsche, der forbereder en børsnotering - og dermed et spin-off fra VW.

Ejerstrukturen hos BMW er noget enklere – især når man ved, at Quandt-familien står bag investeringsselskabet Aqton. Faktisk delte Stefan Quandt og hans søster Susanne Klatten arven over de tilsvarende stemmerettigheder. De kontrollerer således bilfirmaet, men mere end 53 procent af aktierne er i frit fly.  

Nummer tre er tilbage: Daimler. Mercedes-moderen er delvist på kinesiske hænder. Disse er til gengæld større end hidtil antaget. Det betyder følgende: Som følge af udskillelsen af ​​Daimler-lastbilvirksomheden skal Beijing Automotive Group (BAIC) offentliggøre sine aktieposter og har netop meddelt, at de allerede ejer omkring ti procent (i alt nøjagtigt 9,98 procent) af Daimler (dette er ikke engang taget i betragtning i koncernens officielle aktionærdiagram - se billeder). Det statsejede Beijing-selskab er også en produktionspartner for schwaberne gennem et joint venture.  

Men den kinesiske indflydelse hos Daimler stopper ikke der: en vis Tenaciou3 Prospect Investment Limited ejer også næsten ti procent af aktierne. Bag Tenaciou3 Prospect står den kinesiske investor Li Shufu fra bilproducenten Geely. Så man kan bestemt sige: Hvad Niedersachsen er for VW, er Kina nu for Daimler: en kerneaktionær, uden hvem intet fungerer.

Den, der betaler, skaber

Strengt taget er situationen her endnu værre, fordi der i modsætning til VW ikke er nogen magtfuld tysk storaktionær som modvægt. Daimler har også en investor fra Mellemøsten involveret: Kuwait Investment Authority ejer næsten syv procent af aktierne i Mercedes-producenten. Under alle omstændigheder er den tyske bilindustri som helhed ikke længere på tyske hænder; det er allerede i vid udstrækning kontrolleret af store aktionærer fra Mellemøsten og Fjernøsten. Ikke atypisk for den nuværende økonomiske magtstruktur. Og her kommer vi fuld cirkel til fodbold. Også der - især i den engelske Premier League - er der flere og flere investorer fra det asiatiske kontinent, der styrer.