Fare for værkstedet?

Fare for værkstedet?

At klage er almindelig praksis blandt erhvervsdrivende. Men i øjeblikket er den indenlandske bilindustri ikke noget at misunde. Ikke alene er nyregistreringerne faldet (med 3,8 procent i forhold til året før), den pengeskabende eftersalgsforretning er også faldet med fire procent. Hvis man tænker på, at mange bilforhandlere kun tjener noget som helst gennem aftersales-forretning og arbejder med et afkast på salget på under én procent, så må man sige: Nu er det tid til at komme i gang. For hvis dette økonomisk nødvendige fundament går tabt for mellemstore virksomheder, bliver det hurtigt mørkt på de lokale værksteder. Er der nu behov for panik, eller er der bare en overdreven pessimisme? 

Hvem er berørt?

Først vil vi finde ud af, hvilke virksomheder der er størst sandsynlighed for at blive ramt. Andreas Westermeyer, administrerende direktør for Federal Guild of Automotive Technicians, kender svaret: "Mindre virksomheder med op til syv ansatte fungerer i øjeblikket meget succesfuldt. Den relativt høje egenkapitalandel og følelsen af ​​familie hjælper her." De store virksomheder er også solidt positionerede og behøver ikke gå i panik. "De mellemstore virksomheder, hvor chefen stadig ligger under bilen og arbejder på tingene, er de sværeste," siger Westermeyer. Problemet: Sådanne virksomheder har allerede nået en vis størrelse, hvilket betyder en tilsvarende administrativ indsats. Men hvis den administrerende direktør har travlt med mekanisk arbejde og næsten ikke kan tage sig af det store billede, risikerer virksomheden at spiralere nedad. For uden et ordentligt regnskab, strategisk vigtige beslutninger på det rigtige tidspunkt og eventuelt skrappe tiltag (søgeord: opsigelse) truer det lille plus hurtigt med at blive til et fedt rødt minus. Sagens kerne: din egen økonomiske styrke. Mens små virksomheder kan operere ganske selvstændigt, er mellemstore virksomheder i stigende grad stødt på banker, producenter og leverandører. Hvis pengestrømmen kollapser uventet og over flere uger, bliver konkursen truende tæt på.

Er det et problem?

Går lokale værksteder så dårligt på grund af de mange fejl? Her er der stor enighed: Nej, det er narren alt for lille og uorganiseret til det. Forbundslaugsmester Friedrich Nagl: "Desværre er der ingen officielle tal om fejltagelser. Men vi vurderer, at fejlfinding udvikler sig nogenlunde parallelt med almindelig forretning." Årsagerne til dette er mangfoldige, som Wienerstatslaugmester Werner Fessl ved: "Bochen er måske billigere, men bilerne bliver mere og mere komplekse og komplicerede. Uden højt specialiseret, dyrt udstyr og den tilhørende specialviden er det næsten umuligt at reparere moderne biler. Det begrænser mængden af ​​fejl." Hertil kommer, som Martin Gertl, tyrolermester for autoteknikere, bemærker, at bunkeriet til en vis grad også er meget regionalt: "Her i dalene og på bjergene, hvor der nogle gange ikke er et rigtigt værksted nogen steder, ja, der er uundgåeligt bulderi. Og det er praktisk talt umuligt at anmelde alle bunglerne." Werner Fessl bekræfter dette: "I Wien er bungling selvfølgelig også et problem, men i byområder er det mere mærkbart og ville blive rapporteret før eller siden. Derfor vil bungling efter min mening koncentrere sig om perifere transaktioner såsom ulykker eller ældre køretøjer." Sammenfattende kan man sige: Ja, fejlen er bestemt ikke befordrende for god værkstedsforretning, men den truer ikke i øjeblikket bilindustriens eksistens. 

Giver varierende vejr?

Dårligt vejr er godt for erhvervslivet. Stærke vintre, våde, snedækkede eller endda isglatte veje er mere tilbøjelige til at føre til ulykker og pladeskader end lyse sommerdage. Milde vintre er ren gift for salg, især i Østrig. "Hvis overgangsperioderne er så lange og milde, så venter folk længere med at skifte dæk og forårsager færre pladeskader, fordi vejene er frie og har godt vejgreb. Hele branchen mangler dette salg," konstaterer Nagl. Det samme gælder for hagl. Hvis dette ikke sker, vil buleskubberne og mange bodybuildere være uden arbejde.
Men hvad skal bilindustrien forberede sig på, når det kommer til vejret? Ingmar Höbarth, administrerende direktør for Klimafonden, har svar baseret på den østrigske statusrapport om klimaforandringerne 2014, som over 240 lokale klimaforskere arbejdede på: "De ekstreme vejrbegivenheder er stigende. Der vil falde mere nedbør nord for den alpine hovedryg, mens Kärnten vil være mere tør. Vintrene vil generelt være mildere, til mere sne. I stedet for falder der mere sne." Derudover er Østrig særligt hårdt ramt af klimaforandringerne. Der var en global temperaturstigning på 0,85 grader. Temperaturen over Østrig er dog steget med hele to grader siden 1880. Hvorfor er det sådan? "Det har at gøre med den lokale topografi: Bjergene varmes hurtigere op, når de ikke er dækket af sne og gletsjere. Men da gletsjerne trækker sig kraftigt tilbage, og sneen smelter hurtigere, bliver det varmere end gennemsnittet," siger Höbarth.

Lavere kilometertal?

Det er også interessant, at alle vores kontakter har identificeret tendensen til lidt lavere kilometertal og længere standsetider. Erik Papinski, Federal Guild Master of Body Builders: "Kunderne kører deres biler længere, ser det nogle gange som en investering og får repareret visse skader eller detaljer. Spørgsmålet er kun hvornår." Og her var alle enige: Selv mindre reparationer forsinkes så længe som muligt. Martin Gertl er ikke overrasket: "Bilen har ikke længere samme betydning i dag, som den gjorde i min ungdom. Lidt skader hist og her generer os ikke rigtigt i dag. Bilen har mistet for meget af sit positive image. Og: Selv erhvervskunder er blevet mere økonomiske, når det kommer til reparationsordrer." Derudover, som Papinski mener, rejser færre og færre mennesker lange afstande i deres private biler, for eksempel på ferierejser i hele Europa. Werner Fessl fra Wien er enig og tilføjer: "Selv i et bymiljø mangler vi kundernes kilometer. Takket være veludviklede kollektive transport- og delebilsmodeller kan vi være som skibranchen: Så snart udlejningsski kom til, var der en nedtur i skisalget."

Fessl ser også for mange overdrevne miljøbeskyttelsestiltag i bilindustrien: "For eksempel klimaservice. Der er vanvittige krav om, hvem, hvordan og med hvilken enhed man kan skifte kølevæske, men i tilfælde af uheld bliver klimakøleren hurtigt beskadiget, og kølevæsken slipper uhindret ud." Kigger man på tværs af vores landegrænser, kan man spørge sig selv, hvorfor der er så stort postyr hos lokale virksomheder, og hvorfor olier og andre giftstoffer åbenlyst drypper ned i jorden få kilometer væk. Grænseoverskridende, europæiske foranstaltninger og retningslinjer ser anderledes ud. Derfor, siger Fessl: "Mange lokale arbejdspladser afhænger af bilindustrien og også mange penge, der bruges til at finansiere miljøbeskyttelse. Hvis det forsvinder, vil vi formentlig ikke længere have råd til miljøbeskyttelse."

Er der ingen penge? 

Penge er et godt nøgleord. Er reparationer for dyre for kunderne og/eller mangler de pengene? I ingen af ​​vores spørgsmål var der så stor enighed som her: Ja, der er simpelthen ingen penge i kundebørsen.
Den dårlige økonomi bidrager til dette: Mange job er usikre på grund af de pessimistiske økonomiske udsigter. Den lille stigning i indkomsten ædes næsten øjeblikkeligt af den kolde progression og leveomkostningerne stiger støt. Erik Papinski siger ærligt: ​​"Der er simpelthen ikke penge nok. Folk venter og bruger dem ikke. Se bare på timepriserne: omkring 120 euro for en times arbejde på værkstedet er simpelthen for meget for folk." Der er egentlig ikke mere at tilføje, men vi ønsker ikke at lade emnet ende på sådan en pessimistisk tone. Derfor begyndte vi at lede efter løsninger. Men svarene var ikke særlig opmuntrende. "Hvis vi havde et klart løsningsforslag, ville vi implementere det med det samme," siger Martin Gertl. Erik Papinski bringer endnu en komponent i spil: "Krisen er endelig nået frem til slutforbrugeren. Politikerne forsøger at hjælpe - men kun på et lejlighedsrelateret grundlag. Her bør der være mere opmærksomhed på de lokale SMV'er end på de få store industrivirksomheder, som vi har." For – og det er måske også lidt mærkeligt – vi hører og læser alt for ofte, at en økonomiminister for eksempel aldrig bliver træt af at understrege, at SMV er rygraden i den lokale økonomi. Det er bare mærkeligt, at denne rygrad af alle ting næppe modtager den støtte, den faktisk har brug for.

Lidt stof til eftertanke fra Erik Papinski: Måske skal virksomhederne igen få mere personligt ansvar og udsende færre regler, hvilket betyder enorme økonomiske byrder for mange virksomheder. For at gøre dette skal du effektivisere det administrative apparat og hjælpe dem, der i det daglige virkelig sikrer landets indtægtsgivende forbrug: medarbejderne. Hvis fru Müller har flere penge i pungen sidst på måneden, har hun også råd til den årlige bilservice.

Undersøgelse og ekspertkommentar Sebastian Huchler, GfK

I sidste måned spurgte vi, hvordan branchen vurderede udviklingen af nyregistreringer for 2015. Efter et klart resultat med overvejende negative vurderinger, hvor kun 21 % forventer et opsving, ville vi nu gerne vide, hvordan forhandlere og værksteder vurderer den nærmeste fremtid i værkstedsbranchen: Branchen har en tendens til at være noget mere optimistisk, når det kommer til værkstedsforretning, end når det kommer til en nyregistrering på mindst 28 % 71 % har en (ret) negativ vurdering for det kommende år. Andelen af ​​"rigtige" pessimister er ikke så stor: Kun 13 % er sikre på, at det ikke går op ad bakke. Med 28 % optimister kan man naturligvis ikke tale om rosenrøde udsigter for 2015, men man kan kun håbe, at tingene snart begynder at se op igen efter denne vedvarende tørre periode. (Undersøgelsesperiode: 17.-24. november 2014, antal respondenter: 342 virksomheder)