Klokken er fem over tolv.

Klokken er fem over tolv.

Bilindustrien: Fru Kresch, kan Remus kaldes verdens markedsleder?
Angelika Kresch:Jeg kan ikke lide at tale om os i superlativer. Vi er en nichespiller, og som man siger, vi er verdensmarkedsleder på det område. Vi har flere forretningsområder: Hos Remus er det aftersales-området og OEM forretning i motorcykelsektoren. Hos Sebring er kernen OEM-forretningen i personbilsektoren. På OEM-området fokuserer vi dog på high-end segmentet; vores kunder omfatter Mercedes-Benz, Porsche, McLaren, Bentley, Aston Martin, Lamborghini.

Vejen dertil var bestemt ikke altid let.
Nej, slet ikke. I efteråret 2008 blev vi hårdt ramt af den globale økonomiske krise. Fra fredag ​​til mandag – en weekend – faldt vores ordrer med 70 procent. Først troede vores IT-afdeling, at det var en systemfejl, men da vi kontaktede vores kunder telefonisk, stod det klart, at der reelt var tale om aflysninger. Det var absolut uforudsigeligt og truende med at eksistere. Heldigvis var vi i stand til at kæmpe os igennem denne depression. Jeg sagde dengang, at restitutionsperioden ville vare indtil 2014. Desværre havde jeg næsten ret: det var først i 2013, at det var et halvt godt år igen, så der gik lidt tid, før vi slugte denne store luns og fordøjede den helt.

Remus fejrer i år 25 års firmajubilæum. Ville du have troet i 1990, at du ville være, hvor du er i dag?
Nej. Vores forretningsmodel var anderledes. Vi planlagde med maksimalt 80 medarbejdere. Vi ville gerne have en lille, fin, familiebaseret virksomhed, hvor alle kender alle andre. Dengang larmede jeg stadig meget: Hav aldrig et trecifret antal ansatte. Men for det første bliver det anderledes og for det andet end man tror.

Du beskæftiger i øjeblikket omkring 640 mennesker, er en stor aktør i bilforsyningssektoren og en succesfuld iværksætter. Mange lokale virksomheder klager over Østrig som forretningssted. Hvad går der galt?
Siden den økonomiske krise i 2009 har Østrig gjort en masse forkerte ting, nemlig ved at "grave hovedet i sandet" og ikke ville ændre noget. Politik rykker sig overhovedet ikke. Vi kommer bagud på alle ranglister, mister i stigende grad kontakten og gør stadig ingenting. Hvis man ser på, hvor mange kendte industrivirksomheder, der flytter deres produktionssteder fra Østrig, vil man se, at klokken allerede er fem over tolv. Og hvis de ikke-lønnede arbejdsomkostninger så reduceres med 0,1 procent (bemærk: den trykte udgave af KFZ Wirtschaft 11/2015 sagde "én procent", men det korrekte svar er "0,1 procent som i interviewet her), så kan jeg ikke engang smile. Vi taler om syv eller otte euro pr. ansat. Enhedslønomkostningerne, der ikke er citeret til internationalt, betaler vi i Østrig. en masse penge og bygge en fabrik Åbning i Bosnien for at producere arbejdskraftintensive dele der. Det har ikke noget at gøre med at maksimere fortjenesten, det er simpelthen nødvendigt at være konkurrencedygtig. Jeg ville have elsket at blive helt i Østrig.

I Bosnien er folk bestemt glade, når et firma som Remus kommer...
Folk opfattes meget forskelligt i Bosnien, hvor politikere forsøger at tiltrække virksomheder. Selvom der ikke er penge til finansiering, gør de deres bedste på administrativt grundlag og yder passende bistand. Det er bare en anden form for påskønnelse.

Er der kvalitetsforskelle mellem bosnisk og østrigsk produktion?
Nej, bestemt ikke. Som sagt producerer vi i øjeblikket kun arbejdskrævende dele i Bosnien. Vi har trænet medarbejderne i Bosnien rigtig godt, og de er også meget villige til at lære. Vi har rigtig gode faglærte der.

Er dette blot et svigt af politik, eller er det også til en vis grad, at de migrerende virksomheder er skyld i at ignorere placeringen?
Jamen, politikerne skal skabe rammebetingelserne. Hvis disse ikke længere er sande, må du som iværksætter tage konsekvenserne. Og hvis vores enhedslønomkostninger er blevet så massivt forværret i forhold til Tyskland siden 2009, så er det ikke iværksætternes skyld, men derimod politikernes skyld. Og jeg ved allerede, at den østrigske placering ikke kan konkurrere med Asien. Men hvis jeg ikke længere kan følge med Tyskland, så brænder hytten. Og politikerne står stadig frem og siger, at vi er verdenseksportmestre, og at vi er så store, uden at genkende tidens tegn. Eller politikerne vil simpelthen ikke anerkende dem - jeg ved det ikke.

Vil denne elendighed påvirke Østrig som forretningssted i fremtiden? Måske er østrigeren allerede for fuld?
Vi er allerede midt i det. Arbejdsløsheden stiger og stiger. Men det gør ikke noget, lad os bare påtage os et par gæld mere, det er lige meget. Nogen vil betale for det. Eller ej. Vi østrigere er trætte, og den trænede østriger tror på, at staten vil tage sig af ham alligevel. Går det anderledes, bliver han overrasket. Det er ikke godt for samfundet. Samtidig mangler vi faglærte som ingeniører, mekatronikingeniører og svejsere.

Er det blevet sværere at finde gode faglærte arbejdere i Østrig i løbet af de sidste 25 år, eller var det allerede et problem i 1990'erne? Hvordan kunne dette afhjælpes?
Det var også et problem dengang. Men det bliver værre, og selvfølgelig spiller den demografiske udvikling også ind. Jeg kunne i hvert fald med det samme ansætte 50 marketingfolk og 100 revisorer. Der er uendeligt mange mennesker inden for kommercielle erhverv og markedsføring, og vi ville også have nok ufaglærte arbejdere. Men der er virkelig mangel på kvalificerede teknikere. Fra industrien i Steiermark, som jeg er afdelingschef for, forsøger vi at få flere piger ind i tekniske fag. Og det har vi delvist succes med, men stadig ikke nok efter min mening. På den anden side forsøger vi også at spørge AHS dimittender, om de kunne tænke sig at komme i lære efter skoletid, f.eks. B. ønsker at arbejde som mekatronikingeniør. På den ene side nyder de godt af en forkortet læretid og på den anden side en højere lærlingekompensation.

Hvordan modtages dette tilbud?
Det er stadig svært i øjeblikket, fordi vi kun er helt i begyndelsen. Vi går på skoler og præsenterer modellen, men vi har i øjeblikket ingen kvalificerede specialister, der er uddannet på denne måde. Så snart de første har afsluttet deres læretid og derfor kan fungere som best practice-eksempler, bliver det helt sikkert nemmere, for så taler de unge til de unge. Så vi skal bare fortsætte med at arbejde, indtil bolden for alvor kommer i gang.

Uddanner Remus selv også lærlinge?
Ja, selvfølgelig. Dette får os til at indse, hvor meget vores uddannelsessystem desværre fejler. For 25 år siden havde vi en prøve for vores lærlinge, som vi nu har været nødt til at tilpasse til det lavere niveau for at gøre det gangbart. Ellers ville vi kun have været frustrerede. Men vi stillede ikke nogle supersvære spørgsmål dengang. Vores samfund skal og bør stræbe efter, at uddannelse er det højeste gode og ikke sparer på det. Vi sakker længere og længere bagud i international sammenligning. Hvad gør politikerne ved det? Intet. Vi sover og ser på.

Og hvad med efteruddannelse i virksomheden?
Vi bestræber os på at tilbyde efteruddannelsesmuligheder. Det vil formentlig i fremtiden være sådan, at nogle universitetsuddannelser for medarbejdere også skal støttes økonomisk. Det gør vi allerede i et vist omfang med medarbejderens tilsvarende engagement i virksomheden. Det er selvfølgelig kun muligt, hvis nogen har tid til at gøre det. Folk med familier har svært ved at finde denne tid, men det er nemmere for yngre medarbejdere.

Om emnet forskning og udvikling: Hos Remus er R&D-afdelingen stadig baseret i Østrig, ikke?
Ja, for os er emigration i dette område overhovedet ikke et problem, men det er et problem generelt. Forskning og udvikling er meget vigtig i Steiermark og tegner sig for fire procent af BNP - et meget godt tal. Det er dog problematisk for en lokation, hvis produktionen outsources. Når dette er væk, flytter forsknings- og udviklingsafdelingen også lettere væk, da disse to divisioner hænger tæt sammen. Derfor er min store bekymring, at vi i stigende grad mister R&D-afdelingerne. Og vi vil ikke kunne leve af at klippe hinandens hår.

Lad os gå tilbage til bilen. I kølvandet på den såkaldte emissionsskandale hedder det i tyske medier, at leverandørerne kommer til at betale prisen. Hvordan ser du det?
Det påvirker os ikke, fordi vi leverer sportsudstødningssystemer til modeller, der ikke er berørt af det. Generelt tror jeg ikke det er muligt at presse leverandørernes priser yderligere, da de bestemt allerede har regnet ekstremt hårdt.

Nøgleord elektromobilitet. Vil Remus stadig producere sportsudstødningssystemer om 30 år?
Vi har udviklet et lydsystem til elbiler, og vi ser frem til mere elektrisk mobilitet. I øjeblikket er antallet af elbiler stadig beskedent. Jeg tror, ​​at vi om fem til ti år også kommer til at sælge meget med elbiler, men benzin- og dieselmotorer forsvinder ikke fra verdens veje med det første, for det er ikke muligt rent logistisk. Om ti eller 15 år vil der være en sameksistens, men som vores kunder fortæller os, forsvinder benzinmotoren ikke. Ikke desto mindre arbejder vi fortsat på passende lydsystemer, men ikke med højeste prioritet.

Undersøgelser viser, at unges interesse for biler bliver mindre og mindre. Er det overhovedet muligt at sælge en sportsudstødning til denne kundekreds?
Tja, tingene har ændret sig siden 1990'erne, det er helt klart, men det afhænger også af målgruppen. Især i motorcykelsektoren er der også midaldrende, der nu køber motorcykler og opgraderer dem med alt det tilgængelige tilbehør, fordi de ikke havde råd til det, da de var unge. Og kravene til en sportsudstødning har ændret sig siden 80'erne og 90'erne. Og jo strengere lovene er, altså jo mere støjsvage køretøjerne skal være, jo mere tænker slutforbrugeren på at høre noget. Et køretøj vil altid være forbundet med lyd. Det er godt for os. Antallet af solgte køretøjer til unge er selvfølgelig faldet, helt rigtigt. Men procentmæssigt har intet ændret sig i vores målgruppe. Det samlede antal i Centraleuropa er faldet. Derfor er vores eftersalgsfokus primært på USA og Asien.

Hvordan kommer Remus dertil?
Meget godt. Især i Kina. Disse markeder kender ikke engang vores europæiske regler. De vil ikke bare have lyd, de vil have lyd plus. Begge markeder er meget gode for os.

Motorcykelmarkedet er meget konkurrencepræget, der er mange leverandører af udstødningssystemer. Det føles som om, at der er mere og mere tilgængeligt, når det kommer til biler, især i det prisbillige segment. Hvad er Remus strategi her?
Vi tilbyder meget høj kvalitet til en rigtig god pris og det kommer vi ikke væk fra. Vi laver ikke en billig jernbane. Det ville ikke være godt for brandet og ville ikke være i overensstemmelse med vores forretningsmodel.

Kan Remus vokse endnu mere i fremtiden?
Ja, bestemt. Vi har rigtig mange gode muligheder for at udvide, og vi vil tackle disse trin for trin.

Til sidst vil jeg gerne spørge dig, hvordan du forestiller dig Remus Sebring Gruppen om 20 eller 30 år. Hvem skal så lede virksomheden? Deres børn? Vil du have svært ved at give slip?
Børnene har været i virksomheden i lang tid og gør et rigtig godt stykke arbejde. Jeg havde ikke forventet, at det ville være så glat. Min mand og jeg er i gang med at aflevere det stykke for stykke og vi går så på pension når tiden kommer. Men der er ingen melankoli involveret; det, der dominerer, er snarere den store glæde over, at børnene har det så godt. Det fungerer nok så godt, fordi på den ene side har alle deres eget ansvarsområde, og der er ingen overlapninger, og på den anden side har vi intet pres, hvorfor denne proces kan foregå problemfrit.