Chipkrisen er ikke en kortsigtet krise

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am und aktualisiert am

I den første lockdown var han fanget på et sejlskib, nu har han skrevet en bog om det. Men frem for alt er Univ. Prof. Dr. Sebastian Kummer, leder af Instituttet for Transportøkonomi og Logistik ved WU Wien, en logistikekspert. Hvordan vurderer han chipmanglen i bilindustrien? 

Im ersten Lockdown war er auf einem Segelschiff gefangen, jetzt hat er ein Buch darüber geschrieben. Aber vor allem ist Univ. Prof. Dr. Sebastian Kummer, Vorstand des Instituts für Transportwirtschaft und Logistik an der WU Wien, ein Logistik-­Experte. Wie bewertet er den Chipmangel in der Autoindustrie? 
I den første lockdown var han fanget på et sejlskib, nu har han skrevet en bog om det. Men frem for alt er Univ. Prof. Dr. Sebastian Kummer, leder af Instituttet for Transportøkonomi og Logistik ved WU Wien, en logistikekspert. Hvordan vurderer han chipmanglen i bilindustrien? 

Chipkrisen er ikke en kortsigtet krise

Bilindustrien: Bilindustrien lider under leveringsflaskehalse. Hvordan kunne det komme til dette?

Sebastian Kummer:Denne krise har flere årsager. Først og fremmest er der en generel chipmangel, fordi der er investeret for lidt i de senere år til at følge med den stigende efterspørgsel på grund af den hastigt fremadskridende digitalisering. Dette blev forværret af Covid-19: På den ene side var der produktions- og leveringsfejl, og på den anden side var der større efterspørgsel efter elektroniske produkter under krisen. Et andet problem er, at vi har satset for meget på spånproduktion i Asien. Vi skal styrke produktionen af ​​mikrochips i Europa. Infineons investeringer i Villach er en af ​​de prisværdige undtagelser. 

Men hvorfor lider bilindustrien mere end andre industrier?

På den ene side skyldes det, at bilfabrikanterne har været for lidt opmærksomme på indkøb af mikrochips. Nogle af disse blev købt indirekte gennem mellemmænd. Den største fejl ligger dog i at fejlbedømme virkningen af ​​Covid-19-krisen. Bilindustrien har antaget et kraftigt fald i efterspørgslen og har annulleret ordrer på computerchips. Chipproducenterne har omorganiseret sig i overensstemmelse hermed og stillet disse kapaciteter til rådighed for elektronikindustrien. Derudover undervurderede mange bilproducenter konsekvenserne af det kraftige skift i efterspørgslen mod elbiler. Disse kræver betydeligt flere chips. Blandingen af ​​begge faktorer har nu været dråben. 

Hvor længe tror du, denne situation vil vare? Mange eksperter havde allerede forudsagt afslapning til denne sommer...

Jeg havde allerede påpeget i interviews i begyndelsen af ​​året, at chipkrisen ikke er en kortsigtet krise, men en mellemlang til lang sigt krise. Oprettelsen af ​​nye chipfabrikker kræver meget høje investeringsbeløb og en leveringstid på mindst tre, mere sandsynligt fem år. Da chipfabrikkerne producerer 365 dage / 24 timer, kan kortsigtede stigninger i produktionsmængderne ikke opnås. Derudover har nogle konsulenter ganske rigtigt udtalt sig fuldstændigt forkert. Da jeg bad om, at europæisk politik skulle fremme produktionen af ​​mikrochips i Europa mere, svarede IHS Economic Institute, at de anser dette for at være helt unødvendigt. Den dag i dag kan jeg ikke se nogen reel ændring i tankegangen. 

Hvad er læren fra elendigheden? Er just-in-time logistik fortid, og bør der opbygges lagre?

Selvfølgelig er just-in-time-logistik nogle steder blevet overdrevet, men chipproblemet er ikke et just-in-time-problem, men et problem med branchefejl. Hvis der havde været en måned mere lagerbeholdning, ville det have gjort meget lidt forskel for den overordnede situation. Ikke desto mindre er vi nødt til at gentænke lagerniveauer og også sikre, at vi har bedre kontrol over forsyningskæderne gennem regional eller i det mindste europæisk levering. 

En fordel ved chipmiseren: Kontraproduktive ting som overproduktion og rabatkampe er blevet sat til ophør, så der igen kan tjenes mere per bil. Har du lært af situationen? 

Faktisk er mange virksomheder ved at lære, at man kan tjene flere penge ved at opføre sig anderledes. Containerfragt er i øjeblikket mere rentabelt end de digitale giganter. Selvom håbet, som vi alle ved, dør sidst, tror jeg, at virksomhederne lærer af denne krise, og at det er bedre at drive bæredygtigt med rimelige priser end at vinde markedsandele for enhver pris. 

Under den første lockdown var du fanget alene på et sejlskib i Middelhavet i ugevis og har nu skrevet en bog om det. Hvad var de største erfaringer fra dette ufrivillige selveksperiment?

Min krisehåndteringsstrategi – med tålmodighed og humor – er blevet enestående bekræftet. Heldigvis er jeg også en stor tilhænger af skolen for klar tænkning. Alene på havet skal man analysere tingene nøgternt, og næppe nogen i verden var så sikret mod Covid-19-virus, som de var efter 67 dage alene på havet eller gemt i bugter uden at gå i land. Det absurde i indrejseforbuddene mod mig kan også forstås med en god almen dannelse, f.eks. B. at tage højde for Camus' eksistentialisme eller det absurde teater, kan bedre tolereres. Det er selvfølgelig altid vigtigt for ledelsen - men især i krisetider - ikke at lade sig smitte af den generelle panik, men derimod nøgternt analysere pandemiens effekt på virksomheden. Det er meget vigtigt at tænke i scenarier og fastholde handlemuligheder. ”Sikkerhed først” gælder skibsfarten, og det synes jeg også bør gælde for virksomheder i krise. 

Sidste spørgsmål: Hvilken slags bil kører du privat?

Jeg har ikke haft bil i syv år, men på min kones opfordring købte jeg i marts en brugt VW Passat 1,6 liter Blue Motion, og jeg er virkelig imponeret over dens lave dieselforbrug. Jeg er også fast overbevist om, at det er mindst lige så bæredygtigt som moderne elbiler. 

 

Bogtip:

Jens Brambusch og Sebastian Kummer: Med sorg uden bekymringer. Når Corona kommer, går besætningen. Alle grænser er lukkede. Odysséen begynder. Uafhængigt udgivet.