Indsatsen bliver større og større

Indsatsen bliver større og større

Motorkøretøjsindustrien: Tillykke med din nye stilling i den føderale guild. Hvad er de største byggepladser i dit område?

Manfred Kubik:Bortset fra det emne, der i øjeblikket overskygger alt, det berømte C-ord, er manglen på faglært arbejdskraft bestemt et kæmpe problem. Nu kan man som kendt kyniker sige, at det løser sig selv, fordi nogle få mennesker alligevel lukker. Ligesom Toyota Frey for nylig. Nogle gode mennesker blev pludselig fri, selvom nogle af dem var bundet til et brand.

Så du forventer yderligere virksomhedslukninger eller endda konkurser?

Dette er kaffebrygning, men det er til at frygte. Det handler også om førtidspension. At den ene eller den anden vil sige: "Det vil jeg ikke gøre mod mig selv mere" og lukker nu i stedet for om to år. Men nogle vil også blive tvunget til at lukke. Det vil ikke være så slemt i reparationssektoren, jeg tror, ​​det vil påvirke mindre forhandlere mere. De har knap nok tjent noget indtil videre, fordi avancerne på nybilsalget er ekstremt lave. Og nu er der Covid og det skrumpende marked for nye biler. Bilhandlen har derfor et dobbelt problem. 

I teorien påvirker dette også værkstederne, ikke?

Så teorien: Hvis der sælges færre biler i dag, vil der være færre på værkstederne om tre år – sådan ser jeg det ikke. Vi har ikke et efterspørgselsmarked, vi har et erstatningsmarked. Hvis du ikke køber en ny bil, kører du bare i en brugt bil. Eller hans gamle bil, så kommer han tilbage på værkstedet. Der vil selvfølgelig være en vis pause. Hvis der er en husstand, hvor den ene er på korttidsarbejde, og den anden slet ikke længere har et arbejde, så kan bilen være den første, der går. Bilen er ikke længere en så hellig ko, som den engang var for 20 år siden i Østrig. 

Tilbage til kompetencemanglen...

Ja, der mangler bestemt afkom. Du skal hente dine forældre og bedsteforældre her. De skal påvirke deres børn i den retning, de vil lære et håndværk. Håndværkerens status skal hæves. Vi har revideret kandidateksamen - den er ved at blive bedømt - og jeg må sige, at den er virkelig meget kompleks nu om dage, med forskellige moduler og stigende krav. Folk opfordres til at have mesterens titel, fordi det styrker håndværkets status. Måske er den nuværende krise endda en vis fordel for håndværkerne, for mange indser, at de trods alt har brug for håndværkere. Og den kan også være åben. 

Køreassistentsystemer har en varig negativ indvirkning på erhvervslivet. Hvordan håndterer du det?

Så det er jeg ikke så sikker på. Jeg kan kun tale for hovedstadsområdet. Det var sådan her: Da Parktronic-systemerne kom på markedet, var jeg bange for, at det ville være dårligt for os, fordi vi ikke skulle bruge mange kofangere længere. Men så viste det sig, at den øgede sikkerhed tilsyneladende blev omsat til risikovillighed. Men selvfølgelig vil de forskellige moderne systemer med vognbanevarselssystemer være med til at undgå ulykker. Dem har vi dog næppe nogen af ​​i byen. Det er ikke så meget, at jeg er bange for, at forretningen falder, men derimod, at jeg er klar over, at det er en udfordring. At vi som håndværkere skal reparere disse systemer og bringe dem til live igen, efter vi tidligere har udvidet dem. Som selvstændigt værksted skal du også mestre alle systemer – det vil være en kæmpe udfordring, men det gør også forretningen interessant. 

Vil klassiske skruetrækkere ikke længere eksistere i fremtiden, fordi digitalisering kræver andre kompetencer?

Jeg tror både og. Vi mangler stadig den person, hvis arbejde, for at sige det ligeud, slutter, når kofangeren fjernes. Men vi har selvfølgelig også brug for elektronisk og teknisk forståelse. For i det øjeblik vi fjerner et sidespejl og derefter slår tændingen til, har bilen allerede sat en fejl. Du skal så vise bilen, at den automatisk lukker spejlene, når du låser den. Et kæmpe emne er forruder, og den dag i dag forstår jeg stadig ikke, hvorfor det blev en fri handel. Det er vanvittigt! Der er mange sensorer til autonom kørsel i forruden. Hvis det bruges forkert, kan det være farligt. Det har vi brug for indgående kendskab til, ellers kan der ske ulykker. Det er et kæmpe problem, som vi har som karosseribyggere. Vi skal også formidle til værkstederne, hvor vigtigt det er. 

Er der stadig underskud her?

Det skal altid kalibreres, men jeg er bange for, at det ikke altid er tilfældet i praksis. Efter mottoet: Hvis der ikke vises noget på instrumentbrættet, så er det fint. Det er dog heller ikke så nemt. Hos nogle mærker, som Volvo, skal man køre i to timer, indtil kalibreringen er gennemført. Hvem gør dette, og hvordan opkræver du for det? Indsatsen bliver større og større. 

Ville det give mening at gentænke tingene - væk fra at alle gør alt og mod flere samarbejder mellem forskellige specialister? Eller endda at dette udstyr er købt og lejet ud af lauget?

Jeg har længe tænkt på et lejesystem som dette til kalibreringsudstyr. Men nogen skal være bekendt med det og man skal have flade overflader, der må ikke være jernbjælker i hallen og så videre. Så jeg er bange for, at det fejler på grund af systemernes kompleksitet. Teoretisk set ville det være nok, hvis vi havde et værksted, hvor vi havde disse enheder og også nogen, der vidste, hvad de lavede. Og så kan du gå derhen for at kalibrere. Det eneste problem er: Det er måske muligt i Wien, men hvordan gør man det for eksempel i Niederösterreich? Hvis nogen skal køre fra Gmünd eller Bruck til St. Pölten, tager det en time eller halvanden time. Men jeg tror grundlæggende også på, at det i fremtiden ikke er alle, der vil kunne alt, og heller ikke skal kunne alt. Du skal bare vide, hvem du skal henvende dig til. Det er ofte bedre at bruge en kollega. Men også dér taler Wienerne let; i den fjerneste dal i Tyrol ser verden anderledes ud.