Det værste bilår siden 1984

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am und aktualisiert am

2020 var en katastrofe, 2021 var lidt værre. Nye bilregistreringer i Østrig er faldet med 3,6 procent til under 240.000 enheder - niveauet fra 1980'erne! Der ville helt sikkert være efterspørgsel, men produkterne er ofte en mangelvare. 

2020 war eine Katastrophe, 2021 noch einen Tick schlechter. Die Pkw-Neuzulassungen in Österreich sind um 3,6 Prozent auf unter 240.000 Stück gefallen - das Niveau der 1980er Jahre! Dabei wäre die Nachfrage durchaus gegeben, allein die Produkte sind oft Mangelware. 
2020 var en katastrofe, 2021 var lidt værre. Nye bilregistreringer i Østrig er faldet med 3,6 procent til under 240.000 enheder - niveauet fra 1980'erne! Der ville helt sikkert være efterspørgsel, men produkterne er ofte en mangelvare. 

Det værste bilår siden 1984

Nu er det officielt: Året 2021 var et år at glemme for den indenlandske bilhandel - i hvert fald i den nye bilsektor. Antallet af nyregistreringer i det katastrofale år 2020 var faktisk lavere. Med 239.803 biler blev der i 2021 registreret 3,6 procent færre nye biler på vejene end året før. Sammenlignet med før-krise-året 2019 blev der solgt mere end en fjerdedel færre biler. 

Det har den østrigske bilindustri – bilimportører og køretøjsforhandlere – nu annonceret sammen med Østrigs Statistik. De nye registreringstal præsenteret af Peter Laimer, ansvarlig for køretøjsstatistik hos Østrigs Statistik, dokumenterede det værste bilår siden 1984, når det kommer til nybilsregistreringer. Det 20-årige gennemsnit er 310.600 nybilsregistreringer om året. 

Chipmangel sender hilsener

Indtil for få måneder siden havde man ikke troet dette muligt: ​​"I det første halve år var der noget af en optimisme," husker Günther Kerle, talsmand for de østrigske bilimportører, "men så blev bilindustriens afhængighed af computerchips og andre væsentlige dele fra Asien tydelig." På grund af mangel på halvledere opstod der leveringsbesvær og lange leveringstider på op til et år. ”Efterspørgslen ville være der, men det er produkterne som regel ikke,” sådan opsummerer Kerle den særlige situation.

Der er faktisk ingen mangel på efterspørgsel, som formanden for Federal Committee for Vehicle Trade i det østrigske handelskammer, Klaus Edelsbrunner, understreger: "Efterspørgslen er der, kunderne er i vores showrooms, men køretøjerne er ofte ikke tilgængelige eller først efter lange venteperioder." Det tilskriver han også til dels, at producenterne installerer de tilgængelige chips primært i elbiler (som de skal presse alene på grund af flådeforbrug) og i de højprismodeller, som de tjener mere på. Men det er ikke nødvendigvis de køretøjer, som kunderne ønsker. 

Privatpersoner køber næsten ikke elbiler

Det viser endnu en gang analysen fra Østrigs Statistik: Dette dokumenterer på overfladen en reel omgang med alternative drev: registreringsnumrene for benzin- og især dieselbiler faldt markant i 2021, men antallet af biler drevet af alternative brændstoffer steg med næsten det dobbelte til 90.062 køretøjer. De fleste af disse blev dog købt af juridiske enheder, det vil sige virksomheder. For de rene elbiler (hvor salget mere end fordobledes i det foregående år til 33.366 biler) udgjorde andelen af ​​firmakøb endda omkring 84 procent. Med andre ord: "Det private marked vil ikke rigtig i gang," som importørordfører Kerle understreger.

Det skyder han primært på to faktorer: opladningsinfrastrukturen, som endnu ikke er optimalt udviklet, og den eksisterende "takstjungle" med svære sammenlignelige forhold fra forskellige udbydere, som kunderne også har brug for deres egne kort til.

Imens ser Edelsbrunner forhandlere under pres: "Vi er fanget mellem to fronter: På den ene side politikerne, som presser e-mobilitet, og som producenterne skal følge. På den anden side kunderne, som stadig er skeptiske." I mellemtiden klarer producenten sig godt på trods af de svage registreringsnumre i mange lande. De nyder godt af højere salgspriser, da rabatter næppe er et problem i tider med leveringsflaskehalse, og som Edelsbrunner understreger, tjener de milliarder i overskud. Forhandlerne er dog pressede og får lidt hjælp. Ikke engang deres årlige mål ville blive sænket, og i nogle tilfælde ville de endda komme under pres fra nye koncepter som f.eks. agentmodeller fra nogle producenter.

2022 bliver ikke meget bedre

Repræsentanter for industrien er enige om, at 2022 ikke bliver meget bedre. Dette, især da de to spoilsports, COVID-19-pandemien og chipmanglen, vil fortsætte med at ledsage os. "2022 bliver endnu et meget vanskeligt år," siger Edelsbrunner.

Permanent varslede afgiftsstigninger skal nu ophøre, som Kerle kræver, fordi de ville forurolige forbrugerne yderligere. Apropos afgifter: Introduktionen af ​​NoVA til lette erhvervskøretøjer førte til tidlige indkøb i 2021 og førte til flere nyregistreringer i lastbilsegmentet. En af fordelene ved situationen med leveringsvanskeligheder var brugtbilsmarkedet, som voksede i 2021, og hvor priserne også steg markant. 

De bedst sælgende personbilsmærker i 2021 var VW foran Skoda og BMW. Alle tre havde dog faldende tal. Næsten alle producenter registrerede disse, Audi, Fiat og Toyota var undtagelsen med stigninger i det tocifrede procenttal. VW solgte også flest elbiler efterfulgt af Tesla og Renault. Den mest populære køretøjskategori er stadig SUV'er og terrængående køretøjer, som endda steg med yderligere 18,8 procent og nu står for næsten 40 procent af alle nyregistreringer i Østrig.